Et ægtepar med to børn, hvoraf det yngste led af muskelsvind, fik udbetalt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, da moderen, der var bankassistent, for at passe sit yngste barn havde nedsat sin arbejdstid til 20 timer ugentlig. Hjælpen blev ydet svarende til en nedsættelse af arbejdstiden med 7 1/2 time pr. uge, idet moderen allerede forud for det yngste barns fødsel havde nedsat arbejdstiden fra fuld tid til 27 1/2 time pr. uge.
Da det yngste barn var 12 år, søgte familien yderligere kompensation for tabt arbejdsfortjeneste med 11 timer om ugen op til fuld normal arbejdstid på 38 1/2 time pr. uge. Ansøgningen blev anbefalet af Statens Konsulentvirksomhed for Vanføre.
Det sociale udvalg gav afslag på yderligere lønkompensation og begrundede afslaget med, at det ikke fandtes sandsynliggjort, at moderen ville have arbejdet på fuld tid, såfremt det yngste barn ikke havde været handicappet.
Amtsankenævnet tiltrådte socialudvalgets afgørelse og henviste til, at det ikke fandtes sandsynliggjort, at moderen ville have været i fuldtidsbeskæftigelse, såfremt hun ikke havde haft plejeopgaven i hjemmet. Amtsankenævnet fandt at måtte lægge vægt på beskæftigelsesforholdene på det tidspunkt, hvor kompensationsspørgsmålet blev aktualiseret, idet der ellers alene ville være tale om hypotetiske betragtninger.
Statens Konsulentvirksomhed for Vanføre gjorde ved indankningengældende, at når det drejer sig om kvinder med halvstore børn hvoraf et af disse har et betydeligt handicap, der medfører omfattende pasningsopgaver - vil det altid være sådan, at disse kvinder ikke kan betragtes som fuldt arbejdsdygtige. De vil herudover ikke kunne opnå fuld lønkompensation i henhold til bistandslovens § 48 for en mistet arbejdsindtægt, medmindre de helt undlader at have tilknytning til arbejdsmarkedet (fuld lønkompensation).
Statens Konsulentvirksomhed for Vanføre påpegede endvidere, at der ikke i sagen var lagt vægt på beskæftigelsessituationen i den konkrete branche, og at amtsankenævnet ikke, da der opstod tvivl i sagen, havde indhentet oplysninger fra moderens arbejdsplads, hvor hun havde været beskæftiget i 30 år.
Statens Konsulentvirksomhed for Vanføre tilføjede endelig, at det i bestræbelserne i forbindelse med rådgivning og vejledning af forældre med børn med vidtgående handicap altid søges at forhindre, at kvinderne opgiver den fulde tilknytning til arbejdsmarkedet, idet det er godtgjort med et tilstrækkeligt antal erfaringer, at dette inden for en kort årrække kan virke invaliderende for kvinden, som vil være henvist til at føre en isoleret tilværelse. På den anden side var der i et betydeligt antal sager ikke mulighed for, at disse kvinder på grund af den omfattende pleje-, overvågnings- og ledsageopgave kunne have fuldtidstilknytning til arbejdsmarkedet, hvis børnene og de unge fortsat skulle have mulighed for at forblive i hjemmet og derved ungå at blive anbragt i døgninstitutioner. ___________________________________________________________________________________