Ankestyrelsen finder ikke efter det oplyste om den indirekte udsættelse for organiske opløsningsmidler, at der har været tale om en så massiv og langvarig udsættelse for organiske opløsningsmidler, at der er holdepunkter for at antage, at denne udsættelse skulle have medført en erhvervsbetinget hjernelidelse.
Efter de for Ankestyrelsen foreliggende lægevidenskabelige oplysninger finder Ankestyrelsen ikke, at der er holdepunkter for, at der kan påvises en sammenhæng mellem organisk hjernelidelse og udsættelse for lodde- og svejserøg.
Ankestyrelsen finder det herefter overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, og lidelsen giver derfor ikke ret til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven.
Ankestyrelsen ændrer således Sikringsstyrelsens afgørelse.
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2 - j.nr. 15069-85
En svejser havde i ca. 25 år været beskæftiget med svejsning på et skibsværft. Arbejdet udførtes i malede og galvaniserede emner og foregik ofte i lokaler, hvor der samtidig maledes.
Ved en CT-scanning i 1982 blev der påvist hjernesvind og ved en neuropsykologisk undersøgelse blev pågældende vurderet som intellektuelt reduceret.
I sagen forelå udtalelser fra arbejdsmedicinsk klinik.
Sikringsstyrelsen henførte ved sin afgørelse den anmeldte lidelse under arbejdsskadeforsikringsloven som en opløsningsmiddelforgiftning.
Anerkendelse skete på grundlag af fornyede lægelige og erhvervsmæssige oplysninger efter Sikringsstyrelsens første afgørelse i sagen i juni 1984 hvor styrelsen fandt det overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 2.
Sikringsstyrelsen begrundede den ændrede afgørelse med, at det af udtalelser fra arbejdsmedicinsk klinik fremgik, at der havde været tale om en så kraftig indirekte eksposition for organiske opløsningsmidler, at pågældende kunne sammenlignes med personer, der havde arbejdet direkte med opløsningsmidler.
Arbejdsgiveren ankede og kommenterede i anken den af arbejdsmedicinsk klinik udarbejdede erhvervsanamnese.
Arbejdsgiveren bestred endvidere, at Sikringsstyrelsen havde været berettiget til at genoptage sagen i henhold til arbejdsskadeforsikringslovens § 29, og henviste til, at der ikke siden afgørelsen i 1984 var fremkommet væsentlige nye oplysninger.
Sikringsstyrelsen meddelte efter sagens indankning, at der i en skrivelse af 26. juni 1985 fra arbejdsmedicinsk klinik var fremkommet sådanne nye oplysninger angående ekspositionens omfang, at der var grundlag for at genoptage sagen, hvorefter forgiftningslidelsen blev henført under arbejdsskadeforsikringsloven.
Sikringsstyrelsen bemærkede, at eksplosionsgrænsen for organiske opløsningsmidler lå væsentlig højere end den hygiejniske grænseværdi, og at arbejde under eksplosionsgrænsen derfor ikke var ensbetydende med, at der ikke kunne opstå kroniske forgiftningslidelser.
Sikringsstyrelsen tilføjede, at undersøgelser vedrørende sammenhængen mellem hjerneskader og udsættelse for organiske opløsningsmidler tydede afgørende på, at hjerneskader kunne opstå ved ekspositionsniveauer, der lå væsentligt under de aktuelt gældende hygiejniske grænseværdier.
Sikringsstyrelsen vurderede således, at der ud fra en samlet betragtning havde forekommet en udsættelse for organiske opløsningsmidler, der havde medført en øget risiko for hjerneskade.
Lovgrundlag: Der henvises til de under sag nr. 1 anførte bestemmelser.
