Resume:
En 60-årig mand havde siden 1961 været udsat for betydelige mængder dieseludstødningsgasser under sit arbejde som terminalarbejder.
Efter de foreliggende lægelige erfaringer om følgerne af udsættelse for dieseludstødningsgasser fandt Ankestyrelsen det overvejende sandsynligt, at lidelsen i form af angina pectoris skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige. Lidelsen kunne derfor ikke anerkendes som arbejdsskade.
Der er kommet nye regler på området
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 - § 10
En 60-årig mand M havde siden 1961 arbejdet som terminalarbejder i havnen. Arbejdet foregik primært på bildækket med lastning og losning af bl.a. containere. M havde under dette arbejde været udsat for betydelige mængder dieseludstødningsgasser.
M blev i marts 1986 akut indlagt på hospital på grund af smerter omkring hjertet. Han havde hidtil været hjerterask.
Ifølge de lægelige oplysninger led M af angina pectoris (hjertekramper).
M's fagforening anmodede Arbejdstilsynet om en vurdering af, om dieseludstødningsgasser kunne give anledning til hjerte/kredsløbssygdomme.
Af arbejdslægens svar fremgik bl.a., at det endnu ikke med bestemthed kunne afgøres, om dieseludstødningsgasser, herunder specielt kulilte, gav anledning til hjerte/karsygdomme. Undersøgelsesresultaterne var ikke konklusive. Derimod var der ingen tvivl om, at kulilte forværrede symptomerne ved forudbestående hjerte/karsygdomme. Kulilte kunne muligvis også forværre hjerte/karsygdomme, mens det var mere usikkert om kulilte i sig selv kunne forårsage sådanne sygdomme.
Sikringsstyrelsen fandt, at den anmeldte hjertelidelse ikke gav ret til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven, da lidelsen ikke var omfattet af de sygdomme, der er nævnt i Sikringsstyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme i § 1 i Sikringsstyrelsens bekendtgørelse af 23. maj 1986. Sikringsstyrelsen anførte yderligere, at dieseludstødningsgasser ikke kan anses for at være årsag til hjerte/karsygdomme, ligesom kulilte heller ikke ses at være årsag til sådanne sygdomme.
Sagen blev anket af M's fagforening, der henviste til, at ifølge overlæge NN kunne udsættelse for dieselos og udstødningsgasser være skadelig på linie med tobaksrygning.
Fagforeningen henviste til, at M i årevis havde opholdt sig timer ad gangen på stærkt forurenede bildæk, og at M ikke havde røget de sidste 20 år.
Efter de foreliggende lægelige erfaringer om følgerne af udsættelse for dieseludstødningsgasser finder Ankestyrelsen det overvejende sandsynligt, at M's lidelse skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.
Ankestyrelsen tiltræder derfor Sikringsstyrelsens afgørelse.
Det tilføjes, at Ankestyrelsen ikke har fundet grundlag for at forelægge sagen for erhvervssygdomsudvalget.
Dato for underskrift
15.12.1987
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 10 § 1
Journalnummer
11358-87