Ankestyrelsens principafgørelse U-9-87

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 - § 1

En gård- og skovejer G pådrog sig ved et ulykkestilfælde den 23. januar 1986 en skade, der medførte amputation af højre underben. Ulykkestilfældet indtraf under arbejde i en skov tilhørende G's søn S. G skulle med sin bil, der var påmonteret et spil, trække nogle trætoppe op ad en skråning. Herunder fik han højre ben i klemme.

Om arbejdsforholdet mellem G og S var det oplyst, at S, der er gårdejer, tillige havde forpagtet G's gård, bortset fra en skov, som G selv passede. Til brug herfor havde G en bil med spil. Det skovarbejde, som G udførte for S, kunne S selv have udført, såfremt han havde haft en bil med påmonteret spil. Antallet af trætoppe, der skulle fjernes, svarede til 25 rummeter.

Sikringsstyrelsen henførte det anmeldte ulykkestilfælde under lov om arbejdsskadeforsikring.

Forsikringsselskabet henviste i sin klage til side 41 i den kommenterede arbejdsskadeforsikringslov ved Friis og Behn om gensidig hjælp især indenfor landbruget, og gjorde gældende, at ulykkestilfældet ikke kunne anses for omfattet af arbejdsskadeforsikringslovens § 1, stk. 1, idet det afgørende for opnåelsen af arbejdsresultatet var indsatsen af G's køretøj med spil og ikke rådigheden over G's personlige arbejdskraft.

Sikringsstyrelsen udtalte over for Ankestyrelsen, at G's arbejdskraft efter styrelsens opfattelse havde en værdi, der var lige så stor som indsatsen med køretøj, da G efter oplysningerne i anmeldelsen havde været alene om arbejdet.

Efter det oplyste om omstændighederne omkring ulykkestilfældet finder Ankestyrelsen ikke, at der har foreligget et forhold af entrepriselignende karakter, men at der har været tale om håndsrækning, hvor G's personlige arbejdskraft har været af lige så stor værdi for opnåelsen af arbejdsresultatet som indsatsen med køretøj.

Ankestyrelsen tiltræder således Sikringsstyrelsens afgørelse med den af Sikringsstyrelsen givne begrundelse.