Ankestyrelsens principafgørelse P-7-87

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 612 af 24. juni 1996 - § 14, stk. 3 og § 15

Sikringsstyrelsens vejledning af 17. november 1986 om ændring af pkt. 73-75 -

Sikringsstyrelsens vejledning af 5. september 1984 om social pension - pkt. 73, pkt. 74, pkt. 75

Sagsfremstilling 1:

Lovgrundlag: Ifølge lov om social pension § 14, stk. 3, kan forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension tilkendes

1)personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,

2)personer i alderen fra 18 til 67 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og 3) personer i alderen 50 til 67 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Ifølge lovens § 14, stk. 5, kan socialministeren fastsætte nærmere regler om tilkendelse af pension efter stk. 3, nr. 2 og 3.

Ifølge § 7, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse af 5. september 1984 om social pension er tilkendelse af pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, betinget af, at ansøgerens indtægter sammen med en eventuel ægtefælles indtægter ikke skønnes at udgøre et passende forsørgelsesgrundlag.

Ifølge § 8, stk. 1 og 2, kan der ved en samlet årlig indtægt, opgjort efter § 7, der overstiger det beløb, der højst kan udbetales i dagpenge, jf. § 24, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, ikke tilkendes førtidspension til en gift ansøger. Ved en samlet årlig indtægt, der overstiger 55% af dette beløb, kan der ikke tilkendes førtidspension til en enlig ansøger.

Beløbet for gifte ansøgere er pr. 1. januar 1987 ca. 107.000 kr. Beløbet for enlige ansøgere er pr. 1. januar 1987 ca. 58.850 kr.

Denne bekendtgørelse er med virkning fra 1. januar 1987 afløst af bekendtgørelse nr. 747 af 7. november 1986. § 7, stk. 1, har følgende ordlyd: "Tilkendelse af førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, er betinget af, at ansøgerens forsørgelsesgrundlag ikke overstiger de indtægtsgrænser,der er fastsat i § 8. "

Udover ændringen af § 7, stk. 1, er der som nyt stykke fastsat følgende i stk. 5: "Når forsørgelsesgrundlaget er under indtægtsgrænserne i § 8, tilkendes der førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 2, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindst halvdelen, og efter § 14, stk. 3, nr. 3, hvis sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. "

Ifølge § 8, stk. 1 og 2, er indtægtsgrænsen for forsørgelsesgrundlaget, som det opgøres efter § 7, for en gift ansøger det beløb, der årligt højst kan udbetales i dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel. For en enlig ansøger er den tilsvarende grænse 2/3 af dette beløb = 71.136 kr.

I tilslutning til ændringen af bekendtgørelsens § 7 har Sikringsstyrelsen i vejledning af 17. november 1986 ændret pkt. 73-75 i vejledningen af 5. september 1984. pkt. 73 nævnes således, at visse ydelser ikke medregnes ved indtægtsopgørelsen efter § 7, fordi de er ydet med et særligt formål for øje, eller fordi de ikke kan anvendes til forsørgelse. Dette gælder f.eks. invaliditetsbeløb.

Sag nr. 1 - j.nr. 1461-86: En kvinde søgte førtidspension i november 1985 som 50-årig. I hjemmet var et barn på 10 år. Hun blev enke som 40-årig. Hun havde ingen erhvervsuddannelse og havde ikke haft arbejde uden for hjemmet siden indgåelse af ægteskab i 1954.

Efter ægtefællens død i 1975 havde hun modtaget offentlig hjælp. I 1980 drøftede kommunens socialforvaltning revalidering med hende, og hun var på et 7 ugers erhvervsforberedende kursus inden for pleje og omsorg, men kurset resulterede ikke i et tilbud om arbejdsplacering. I 1982 fik hun tilbudt arbejdsprøvning på en revalideringsinstitution. Hun gav da udtryk for, at hun ikke var særlig motiveret hverken for arbejde eller arbejdsprøvning. Som begrundelse angav hun migræne og hjemlige pligter. På grund af de forgæves forsøg på at få ansøgeren i arbejde eller i gang med beskæftigelsesforanstaltninger blev hjælpen i juni 1983 ændret fra forbigående hjælp til varig hjælp efter bistandslovens § 43.

Ved ansøgningen om førtidspension skønnede socialforvaltningen, at yderligere revalideringsforsøg var urealistiske. Ansøgeren led af og til af migræneagtig hovedpine og var overvægtig.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på helbredsbetinget og behovsbestemt førtidspension.

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ikke opfylder lovens betingelser for at få førtidspension.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at ansøgerens helbredsmæssige gener sammenholdt med alderen ikke er til hinder for, at hun påtager sig indtægtsgivende arbejde, som udelukker tilkendelse af førtidspension.

Ankestyrelsen har været opmærksom på, at det sociale udvalg har taget skridt til at få ansøgeren i arbejde. Ankestyrelsen har fundet, at det sociale udvalg allerede, da ansøgeren blev alene, burde have taget skridt til - og ved fortsatte initiativer yderligere have medvirket til - hendes tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Uanset det langvarige fravær fra arbejdsmarkedet har Ankestyrelsen fundet, at der fortsat er grundlag for, at det sociale udvalg - med ansøgerens aktive medvirken - er behjælpelig med iværksættelse af egnede revalideringsforanstaltninger, genoptræningsforanstaltninger eller lignende, som mere varigt kan forbedre erhvervsevnen.

Ankestyrelsen tiltræder derfor revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Ankestyrelsen har samtidig anmodet det sociale udvalg om at iværksætte foranstaltning som anført ovenfor.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 10 - j.nr. 2306-86: En kvinde søgte førtidspension i oktober 1985 som 63-årig. Hun var da netop blevet enke efter 38 års ægteskab.

Ansøgeren havde siden 1979 haft 3 timers dagligt rengøringsarbejde. Efter ægtefællens død var forsørgelsesgrundlaget en arbejdsindtægt på ca. 58.000 kr. om året og en renteindtægt på ca. 3.300 kr. om året.

Ansøgeren havde ingen helbredsklager af betydning.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på helbredsbetinget og behovsbestemt førtidspension.

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

Det var for Ankestyrelsen oplyst, at arbejdsindtægten var ca. 62.000 kr. om året, og at renteindtægten var 4.429 kr. om året.

For tiden frem til udgangen af 1986 opfylder ansøgeren ikke betingelserne for førtidspension, da indtægten oversteg den i Socialministeriets bekendtgørelse fastsatte udelukkelsesgrænse.

Efter forhøjelsen af udelukkelsesgrænsen pr. 1. januar 1987 finder Ankestyrelsen, at ansøgeren fra denne dato er berettiget til førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 3. Ankestyrelsen har herved lagt vægt på ansøgerens alder.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 2 - 3662-86: En kvinde søgte førtidspension i juli 1985 som 51-årig. Hun havde været gift 2 gange og var senest skilt i 1981.

Ansøgeren havde taget en handelsuddannelse i 1956. Hun havde hovedsagelig været beskæftiget som ferieafløser og lignende, idet hun dog i en periode fra 1976 til 1980 arbejdede som ekspeditrice i en kiosk. I 1980 fik hun arbejde på et slagteri, men ophørte efter få måneder på grund af eksem på hænderne. Hun havde ikke siden været i arbejde, og hendes forsørgelsesgrundlag havde været kontanthjælp efter bistandsloven.

Ansøgeren havde et mangeårigt alkohol- og medicinforbrug, der havde medført gentagne indlæggelser siden 1965. Hun havde i 3 måneder i 1986 haft ophold på et behandlingshjem, hvorfra hun blev udskrevet med antabus. Misbruget havde ikke medført legemlige eller mentale følger.

Ansøgeren led endvidere af følger efter brud på en ankel i 1984.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet fandt, at ansøgeren burde kunne klare erhvervsmæssig beskæftigelse.

Afgørelsen var indanket af ansøgeren. En røntgenundersøgelse i november 1986 viste begyndende slidgigt i begge hofter.

Ankestyrelsen tiltræder revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse med den af nævnet givne begrundelse.

Ankestyrelsen finder endvidere, at det sociale udvalg bør være ansøgeren behjælpelig med foranstaltninger, som kan hjælpe hende i gang på arbejdsmarkedet igen.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 3 - j.nr. 2167-86: En kvinde søgte førtidspension i november 1984 som 53-årig.

Ansøgeren var blevet skilt i 1980 efter 20 års ægteskab. Hun havde ingen erhvervsuddannelse og havde været hjemmearbejdende under ægteskabet.

Ansøgeren havde i 1981 været indkaldt til samtale på arbejdsformidlingen, men havde ikke fået noget konkret tilbud om beskæftigelse eller genoptræning. Af referat fra mødet fremgik, at hun selv uden held havde forsøgt at skaffe sig arbejde.

Ansøgeren havde siden skilsmissen levet af et ægtefællebidrag på 18.000 kr. årligt samt et formueafkast på ca. 18.000 kr. årligt. På grund af formueforbrug havde formueindtægten været faldende og var for 1986 anslået til ca. 11.000 kr.

Ansøgeren havde ingen helbredsmæssige klager.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension.

Afgørelsen var indanket af ansøgeren. Hun anførte, at renteindtægten fortsat var faldende, og hun anslog den til fremtidigt at udgøre ca. 7.400 kr. årligt. Hun anførte endvidere, at hun naturligvis var interesseret i at arbejde, men at hun ikke kunne pege på et job, som hun ville kunne bestride.

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ikke opfylder lovens betingelser for at få tilkendt behovsbestemt førtidspension.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at det under hensyn til ansøgerens alder, og uanset det lange fravær fra arbejdsmarkedet, ikke kan anses for udelukket, at der kan iværksættes revalideringsforanstaltninger, genoptræning eller lignende, som mere varigt kan forbedre erhvervsevnen.

Ankestyrelsen henstiller til det sociale udvalg, at der iværksættes sådanne foranstaltninger.

Ankestyrelsen tiltræder herefter revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 4 - j.nr. 2145-86: En kvinde søgte førtidspension i april 1985 som 54-årig. Hun var da gift og havde ingen ønsker om revalidering, men angav at ville passe ægtefællen, der da var meget syg. Ansøgeren havde været hjemmearbejdende siden indgåelsen af ægteskab i 1967.

I maj 1985 afgik ansøgerens ægtefælle ved døden. Forsørgelsesgrundlaget havde været hans mellemste førtidspension, og efter hans død modtog ansøgeren kontanthjælp efter bistandsloven.

Ansøgeren havde ingen helbredsklager.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at ansøgeren ganske vist ikke havde været beskæftiget på arbejdsmarkedet i 18 år, men på baggrund af alderen og det oplyste om ansøgerens helbredsmæssige til stand skønnedes det ikke udelukket, at hun, eventuelt ved social- og sundhedsforvaltningens hjælp, ville kunne genoptage tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Afgørelsen var indanket af ansøgeren. Hun mente ikke, at hun ville kunne klare sig på en arbejdsplads.

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ikke opfylder lovens betingelser for at få tildelt førtidspension.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at det under hensyn til alderen og uanset det lange fravær fra arbejdsmarkedet ikke kan anses for udelukket, at der kan iværksættes arbejdsprøvning, genoptræning eller lignende, som mere varigt kan forbedre erhvervsevnen.

Ankestyrelsen henstiller derfor til det sociale udvalg, at der iværksættes sådanne foranstaltninger.

Ankestyrelsen tiltræder således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 6:

Sag nr. 5 - j.nr. 4386-86: En mand søgte førtidspension i april 1986 som 56-årig. Han var skilt i 1960 og boede alene. Han havde ingen erhvervsuddannelse og havde arbejdet som arbejdsmand, afbrudt af arbejdsløshedsperioder. Han havde således været arbejdsløs og modtaget dagpenge fra omkring 1978, kun afbrudt af 2 jobtilbud efter reglerne for langtidsledige, senest 1983-1984. Hans dagpengeret ville have været opbrugt i juni 1986 på grund af varighedsbegrænsningen.

Kort tid efter pensionsansøgningen blev ansøgeren sygemeldt, og han udmeldte sig på eget initiativ af arbejdsløshedskassen i tillid til, at han ville få tilkendt førtidspension. Efter raskmelding modtog han kontanthjælp efter bistandsloven.

Ansøgeren fik i 1986 konstateret en mild form for sukkersyge og blev sat i behandling med tabletter.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Erhvervsevnen skønnedes kun lettere nedsat, og der fandtes ikke dokumenteret et varigt forsørgelsesbehov.

Afgørelsen var på ansøgerens vegne indanket af kommunens socialforvaltning. Ansøgerens læge oplyste i februar 1987, at sukkersygen ikke var forværret, og at ansøgeren fortsat var i tabletbehandling.

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ikke opfylder lovens betingelser for at få tilkendt førtidspension.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at det under hensyn til ansøgerens alder og uanset det lange fravær fra arbejdsmarkedet ikke kan anses for udelukket, at der kan iværksættes arbejdsprøvning, genoptræning eller lignende, som mere varigt kan forbedre erhvervsevnen.

Ankestyrelsen skal derfor henstille til det sociale udvalg, at der iværksættes sådanne foranstaltninger.

Ankestyrelsen tiltræder herefter revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 7:

Sag nr. 6 - j.nr. 4265-86: En kvinde søgte førtidspension i februar 1986 som 61-årig.

Ansøgeren var i 1983 blevet separeret efter 33 års ægteskab. Under ægteskabet havde hun haft for-skelligt arbejde bl.a. som ekspeditrice på deltid. Da hun i 1984 fyldte 60 år, overgik hun til efterløn som deltidsforsikret.

Ved ansøgningens indgivelse bestod indtægten af efterløn ca. 52.000 kr. samt ægtefællebidrag 18.600 kr. årlig. Der var endvidere en årlig renteindtægt på ca. 6.000 kr., ialt en årlig bruttoindtægt på ca. 78.000 kr.

I forbindelse med ansøgningen foretog kommunens socialforvaltning en konsekvensberegning, som viste, at efterlønnen udgjorde 4.056 kr. brutto om måneden. Efter skat havde ansøgeren med efterløn, ægtefællebidrag og boligsikring 4.157 kr. til rådighed om måneden.

Ved tilkendelse af førtidspension ville pensionen udgøre 3.256 kr. brutto om måneden. Efter skat ville ansøgeren med pension, ægtefællebidrag og boligydelse få 4.883 kr. til rådighed om måneden.

Ansøgeren havde ingen helbredsklager.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension.

Afgørelsen var indanket af ansøgeren. Hun fremhævede, at hun søgte pension af skattemæssige grunde.

Ansøgeren fik fortsat udbetalt efterløn med uændret beløb, også efter overgang til 80%-satsen fra marts 1987.

Da de samlede indtægter overstiger den i Socialministeriets bekendtgørelse fastsatte udelukkelsesgrænse, kan pension ikke tilkendes.

Ankestyrelsen tiltræder således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 8:

Sag nr. 7 - j.nr. 4312-86: En kvinde søgte førtidspension i maj 1986 som 62-årig. Hun blev umiddelbart efter ansøgningen skilt efter ca. 37 års ægteskab. Hun havde under ægteskabet fortrinsvis været hjemmearbejdende, suppleret med en mindre indtægt ved rengøringsarbejde. Hun havde fortsat rengøringsarbejde i vekslende omfang. Arbejdsformidlingen skønnede det ikke muligt at anvise hende fuldtidsarbejde.

Ansøgerens forsørgelsesgrundlag var efter skilsmissen en arbejdsindtægt på ca. 24.000 kr. årligt samt en renteindtægt på ca. 1.300 kr. om året. Hun modtog endvidere et ægtefællebidrag på 12.000 kr. om året, ialt en årlig indtægt på ca. 37.000 kr.

Ansøgeren havde ingen helbredsklager.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det ikke var godtgjort, at ansøgeren ikke skulle kunne påtage sig mere arbejde og derved øge det nuværende forsørgelsesgrundlag.

Afgørelsen var indanket af ansøgeren, der ikke så sig i stand til at øge sin arbejdsindsats.

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension fra ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsen har ved denne afgørelse særlig lagt vægt på, at indtægten ikke skønnes at udgøre et passende forsørgelsesgrundlag, og at ansøgeren under hensyn til alderen ikke skønnes i stand til at øge sin arbejdsindsats.

Ankestyrelsen ændrer således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 9:

Sag nr. 8 - j.nr. 2689-86: En kvinde søgte førtidspension i juni 1985 som 62-årig. Hun var da netop blevet separeret efter 38 års ægteskab.

Ansøgeren havde haft deltidsarbejde som kontorassistent fra hun var 50 år. Da hun i 1983 fyldte 60 år, overgik hun til efterløn som deltidsforsikret.

Ved ansøgningens indgivelse var forsørgelsesgrundlaget efterløn på ca. 52.000 kr. årligt og ægtefællebidrag på 15.000 kr. om året, ialt en årlig indtægt på ca. 67.000 kr. Ægtefællebidraget ville ophøre i november 1987.

Ansøgeren havde ingen helbredsklager af betydning.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på helbredsbetinget og behovsbestemt førtidspension.

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

For tiden frem til udgangen af 1986 opfylder ansøgeren ikke betingelserne for førtidspension, da indtægten oversteg den i Socialministeriets bekendtgørelse fastsatte udelukkelsesgrænse.

Efter forhøjelsen af udelukkelsesgrænsen pr. 1. januar 1987 finder Ankestyrelsen, at ansøgeren fra denne dato er berettiget til førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 3. Ankestyrelsen har herved lagt vægt på ansøgerens alder.

Sagsfremstilling 10:

Sag nr. 9 - j.nr. 4258-86: En kvinde søgte førtidspension i marts 1985 som 62-årig.

Ansøgeren var blevet enke i 1983. Sammen med ægtefællen havde hun drevet en selvstændig virksomhed med fremstilling og salg af kunsthåndværk. Ægtefællen havde været syg siden 1975 og modtog førtidspension.

Efter ægtefællens død fortsatte ansøgeren driften af virksomheden. I forbindelse med ansøgningen oplyste hun, at overskuddet havde været jævnt faldende. Hendes revisor anslog på baggrund af regnskabet for 1982, at overskuddet for 1984 før fradrag af renteudgifter ville blive ca. 66.000 kr.

Ud over lettere migræneanfald ca. 2 gange om måneden havde ansøgeren ingen særlige helbredsmæssige problemer.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på helbredsbetinget og behovsbestemt førtidspension. Nævnet lagde til grund, at indtægten ved selvstændig virksomhed i 1985 var 56.298 kr. efter fradrag for erhvervsmæssige udgifter, hvilket fandtes at udgøre et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag.

Afgørelsen var indanket af ansøgeren.

Ansøgerens revisor oplyste, at overskuddet ville falde i 1986 og 1987, og at virksomheden fremover ikke ville give et egentligt overskud. Af regnskabsoplysninger fremgik det, at omsætningen fra januar til september 1986 var ca. 205.000 kr. Det var endvidere oplyst, at det var ansat en hjemmesyerske og en arbejdsdreng i virksomheden.

Ankestyrelsen finder, at ansøgeren ikke opfylder lovens betingelser for at få tildelt førtidspension.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at erhvervsevnen ikke skønnes at være nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold eller af helbredsmæssige og andre grunde.

Under hensyn til at ansøgeren fortsat driver selvstændig virksomhed i et ikke ubetydeligt omfang, finder Ankestyrelsen endvidere ikke, at sociale og helbredsmæssige forhold i øvrigt taler for tilkendelse af pension.

Ankestyrelsen tiltræder således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.