Ankestyrelsens principafgørelse O-31-87

1987

Resume:

A kommune havde ydet refusion efter bistandslovens § 11 i forbindelse med en fysisk handicappet kvindes flytning til en institution beliggende i B kommune. Efter flytningen, og efter at kvinden ved institutionens medvirken var blevet etableret i egen bolig, fik kvinden 3 børn, heraf tvillinger. B kommune fandtes berettiget til refusion efter bistandslovens § 11 af udgifter til hjemmehjælp ydet efter tvillingernes fødsel, idet hjælpen måtte betragtes som hjælp til kvinden, der havde forældremyndigheden. ___________________________________________________________________________________

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 11, nr. 1

Opholdskommunerefusion - person med vidtgående fysisk handicap udgifter til praktisk bistand i hjemmet i forbindelse med børnefødsel

En person P med vidtgående fysisk handicap flyttede i 1977 fra A kommune til B kommune, hvor hun fik ophold på en institution. A kommune havde i forbindelse med flytningen givet refusionstilsagn over for B kommune. I 1978 flyttede P ved medvirken fra institutionen til egen bolig. Samtidig flyttede hun sammen med en fysisk og psykisk handicappet mand, med hvem hun efterfølgende har fået 3 børn, heraf tvillinger, født i 1983. Socialforvaltningen i B kommune havde indtil tvillingernes fødsel ydet hjemmehjælp efter bistandslovens § 53 med 13 timer ugentlig. Efter tvillingefødslen besluttedes det at yde hjemmehjælp med ca. 153 timer ugentlig. Hjælpen blev ydet efter bistandslovens § 40, stk. 2, og § 48, stk. Det sociale udvalg i A kommune gav afslag på refusion af den kommunale andel af den hjælp, der var ydet efter bistandslovens § 40, stk. 2, og § 48, stk. 3. Udvalget henviste til, at hjælpen ikke stod i forbindelse med P's handicap. Udvalget bemærkede endvidere, at børnene aldrig havde haft ophold i andre kommuner end B kommune, hvorfor udvalget også af denne grund fandt, at den hjælp, der var ydet i henhold til bistandslovens § 40, stk. 2, og § 48, stk. 3, var socialudvalget uvedkommende.

Socialforvaltningen i B kommune anførte heroverfor, at den hjælp, der var ydet efter bistandslovens § 40, stk. 2, måtte betragtes som direkte afledt af P's handicap, idet det ellers var overvejende sandsynligt, at børnene måtte anbringes uden for hjemmet. Hjælpen efter bistandslovens § 48, stk. 3, var direkte praktisk bistand til P.

Amtsankenævnet fandt, at det sociale udvalg i A kommune ikke var forpligtet til at yde refusion af den kommunale andel af den hjælp, der var ydet efter bistandslovens § 40, stk. 2, og § 48, stk. 3, til P. Nævnet henviste til, at den ydede bistand var ydet på grund af børnene, og at disse var født, mens P havde ophold i B kommune.

Socialforvaltningen i B kommune henviste til en tidligere afgørelse truffet af Ankestyrelsen, hvorefter en tidligere opholdskommune, der var refusionspligtig, skulle refundere den senere opholdskommunes udgifter til daginstitutionsplads, som var blevet ydet til en kvinde, der var blevet mor efter flytningen, idet udgifterne til barnet, der havde bopæl sammen med moderen, måtte anses for ydet til moderen. ___________________________________________________________________________________

Ankestyrelsen finder, at den hjemmehjælp, der er ydet efter tvillingernes fødsel, må betragtes som bistand til P, der har forældremyndigheden.

Dette medfører, at socialforvaltningen i B kommune efter bistandslovens § 11, nr. 1, kan kræve refusion af det sociale udvalg i A kommune.

Ankestyrelsen ændrer således Amtsankenævnets afgørelse.

Dato for underskrift

19.05.1987

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 48 § 53 § 11 § 40

Journalnummer

20360-86