Ankestyrelsens principafgørelse O-41-88

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

01-04-2011

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 59, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 116, stk. 1

Socialministeriets cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og befordring efter bistandsloven - pkt. 2, pkt. 3

Note:

Vi henviser til vejledning nr. 7 af 15. februar 2011 om hjælpemidler, biler, boligindregning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven)

En enkemand M søgte om hjælp til boligindretning i henhold til bistandslovens § 59 i form af flisebelægning i indkørsel og carport ved sit sommerhus.

M led af følger efter operation for venstresidig klumpfod, muskelsvækkelse som følge af en arvelig nervelidelse og dårligt hjerte. Han havde en gangdistance på 50 m ved hjælp af 2 armstokke.

M flyttede den 1. april 1984 fra A kommune til sit sommerhus i B kommune, men meddelte den 15. februar 1985 adresseændring til en anden bopæl (helårsadresse) ligeledes beliggende i B kommune.

Miljøankenævnet stadfæstede i maj 1984 B kommunes afslag på M's ansøgning om at anvende sin sommerhusejendom til helårsbeboelse.

Det sociale udvalg meddelte afslag på ansøgningen om hjælp i henhold til bistandslovens § 59 med den begrundelse, at den ejendom, hvor boligændringen skulle foretages, var et sommerhus, som kommunens ejendomsudvalg ikke kunne godkende som helårsbolig. Denne afgørelse var i øvrigt tiltrådt af Miljøankenævnet.

Det sociale udvalg henviste endvidere til, at M's besvær med at gå fra bil til hoveddør især var knyttet til den årstid, hvor M ikke lovligt kunne bebo ejendommen.

Det sociale udvalg anførte endelig, at det ville kunne få ganske betydelige økonomiske konsekvenser for såvel B kommune som for andre kommuner med et stort antal sommerboliger, hvis bistandslovens § 59 også skulle omfatte denne del af boligmassen.

M indankede afgørelsen for amtsankenævnet. Han henviste til, at han tidligere af kommunen havde fået hjælpemidler - bl.a. vaskemaskine og tørretumbler - installeret i sit sommerhus, og at kommunen vidste, at hans helårsadresse lå ca. 200 m fra sommerhuset.

Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afslag på hjælp i henhold til bistandslovens § 59 til flisebelægning i indkørsel og carport til M's sommerhus.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at et sommerhus, der ikke var godkendt som helårsbolig, ikke kunne anses som en bolig i den forstand som omhandlet i bistandslovens § 59.

Sagen blev anket af M, der anførte, at han var svært ganginvalideret, havde invalidebil og passede sit arbejde, beliggende ca. 60 km fra sommerhuset. Han fik udbetalt invaliditetsydelse.

Kommunen havde bevilget ham flere handicapinstallationer i sommerhuset, som han havde lov til at bebo 3/4 af året.

M oplyste i januar 1988, at han i juli 1987 var fraflyttet helårsadressen efter anmodning fra ejeren og derefter boede i sommerhuset. Han havde pr. 1. oktober 1987 fået tilkendt førtidspension, dog med supplerende arbejdsindtægt i mindre grad.

Under henvisning til, at kommunens ejendomsudvalg og Miljøankenævnet ikke har kunnet godkende M's sommerhus til helårsbeboelse, finder Ankestyrelsen ikke, at M's sommerhus - uanset at han i juli 1987 har opgivet sin tidligere adresse - opfylder betingelsen for at kunne anses som »boligen« i bistandslovens § 59's forstand.

Ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen godtgørelse af, at sommerhuset er M's eneste boligmulighed.

Ankestyrelsen tiltræder derfor amtsankenævnets afgørelse.