En ansøger, født 1964, der modtog mellemste førtidspension, søgte i september 1985 om støtte til køb af bil.
Ansøgeren led af svær leddegigt og nedsat lungefunktion.
Udover kørsel til lægebehandling og handicapridning, som blev betalt af amtskommunen, skulle bilen anvendes til kørsel til fritidsaktiviteter og familiebesøg.
Ansøgeren havde siden september 1985 haft beskyttet beskæftigelse 2 3 timer daglig på en pensionistcenter. I august 1987 var den daglige arbejdstid, foreløbig for en 2-årig periode, blevet sat op til 4 timer.
Ansøgeren kunne komme til centret ad et stisystem, som forbandt hendes bolig med centret.
Ansøgeren var ind imellem i stand til at befordre sig med tog.
Socialforvaltningen oplyste overfor nævnet, at forvaltningen havde tilbudt ansøgeren andre kørselsordninger, men ansøgeren havde ikke været interesseret heri.
Revaliderings- og pensionsnævnet meddelte afslag på støtte til køb af bil. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at der ikke fandtes at foreligge en nedsættelse af ansøgerens funktionsevne, som i væsentlig grad forringede hendes evne til at færdes.
Da ansøgeren ikke var fundet berettiget til støtte til køb af bil, kunne der heller ikke ydes tilskud til betaling af køreundervisning.
Sagen blev på ansøgerens vegne anket af en gigtforening, der henviste til, at ansøgerens tilstand kunne svinge fra dag til dag, hvilket vanskeliggjorde hendes muligheder for at planlægge aktiviteter.
Gigtforeningen oplyste, at ansøgeren nu havde så mange gener af gigten, at hun i længere tid havde været
nødsaget til at tage taxa til arbejde.
Ankestyrelsen modtog supplerende lægelige oplysninger fra det behandlende hospital. ___________________________________________________________________________________
