En 72-årig pensionist P søgte om hjælp til betaling af udgifterne ved installation af en el-vandvarmer.
Det var oplyst, at P var enlig, og at hun næsten var blind.
Det var yderligere oplyst, at P tidligere havde haft en gasvandvarmer, men at hun på grund af det nedsatte syn ikke kunne se at tænde vågeblusset, når dette gik ud, hvilket havde medført flere små eksplosioner.
Social- og sundhedsforvaltningen gav afslag på ansøgningen og henviste til, at der normalt ikke ydes refusion af regninger for en boligændring, der er foretaget, inden bevilling er givet.
Social- og sundhedsforvaltningen henviste yderligere til, at det var forvaltningens vurdering, at den ansøgte boligændring havde karakter af almindelig vedligeholdelse, hvortil der ikke ydes hjælp efter bistandslovens § 59. Endelig skønnedes ændringen ikke at kunne formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem i betydelig grad.
Afgørelsen var indanket af P, som anførte at installation af el vandvarmeren ikke var foretaget for at modernisere eller forbedre lejligheden, men af sikkerhedshensyn.
Af sikkerhedshensyn, også overfor naboer, blev el-vandvarmeren anskaffet før social- og sundhedsforvaltningens afgørelse forelå.