Ankestyrelsens principafgørelse U-22-88

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 9 og § 10

A havde været udsat for opløsningsmidler og dampe fra bl.a. benzin og olie under arbejde som automekaniker i ca. 20 år efter endt læretid.

I juli 1986 pådrog han sig under arbejde en sårskade på højre hånd, der blev anerkendt som arbejdsskade.

I november samme år blev det konstateret, at han led af leukæmi.

Sikringsstyrelsen afviste at anerkende lidelsen efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Sikringsstyrelsen fandt ikke, at A's mangeårige udsættelse for benzin- og oliedampe kunne have forårsaget lidelsen, som heller ikke kunne anses for forårsaget af eller for at være en følge af håndskaden i 1986.

Da det herefter måtte anses for overvejende sandsynligt, at A's lidelse skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige, fandt Sikringsstyrelsen under henvisning til arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 2, ikke A berettiget til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven.

Afgørelsen blev på vegne af A anket af hans fagforbund, som anførte, at der siden beskadigelsen af hånden i 1986 var sket en udtalt forandring i A's helbredstilstand.

Forbundet henviste endvidere til, at A i 21 år som automekaniker havde arbejdet med motorbenzin, som indeholder aromatiske carbonhybrider, bl.a. benzen, der ifølge forbundet er anerkendt som kræftfremkaldende. Lovgrundlag: Arbejdsskadeforsikringslovens § 9 og § 10.

Ankestyrelsen tiltræder Sikringsstyrelsens afgørelse med den givne begrundelse.