Ankestyrelsens principafgørelse O-62-88

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 59

Socialministeriets cirkulære nr. 152 af 17. december 1986 om hjælp til boligindretning, omsorgsarbejde og befordring efter bistandsloven - pkt. 4

En gift mand M fik hjælp efter bistandslovens § 59 til indretning af familiens bolig, der var hustruens særeje. Hjælpen blev ydet til etablering af toilet på 1. sal.

Det sociale udvalg besluttede, at værdiforøgelsen på 30.000 kr. skulle betragtes som et lån, der skulle tinglyses på ejendommen.

Amtsankenævnet ophævede det sociale udvalgs afgørelse. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ejendommen tilhørte M's ægtefælle som særeje, og at M's ægtefælle ikke hæftede for hjælp ydet til ham. Nævnet fandt endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at M's ægtefælle skulle hæfte for den ydede hjælp ud fra et berigelseshensyn.

Afgørelsen blev anket af det sociale udvalg, som anførte, at der på grund af den foretagne boligændring var sket en værdistigning med 30.000 kr. på ejendommen. Det anførtes endvidere, at det af ægtepagten oprettet i 1980 fremgik, at alt, hvad M ejede og fremover erhvervede, fortsat skulle være fælleseje.

Det sociale udvalg fandt, at M ved den foretagne boligændring havde erhvervet en merværdi i ejendommen, som måtte tilhøre fællesejet, og at der som følge heraf burde kunne stilles krav om tilbagebetaling og tinglysning i ejendommen med 30.000 kr.

Ankestyrelsen stadfæster amtsankenævnets afgørelse, hvorefter det sociale udvalg ikke er berettiget til at kræve tilbagebetaling og tinglysning af et krav på 30.000 kr. - svarende til den forøgelse af ejendommens værdi, der er en følge af boligændringen efter bistandslovens § 59.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at ejendommen tilhører M's ægtefælle som særeje, og at ægtefællen ikke hæfter for hjælp ydet til M.