En kvinde K underskrev den 5. juli og den 1. august 1985 erklæringer om, at den hjælp, hun modtog efter bistandslovens § 40, stk. 1, var tilbagebetalingspligtig efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1. Den tilbagebetalingspligtige hjælp udgjorde ialt 6.910 kr.
Social- og sundhedsforvaltningen fastsatte i juli 1987 en afdragsordning på 100 kr. månedlig fra den 1. juni 1987 foreløbig indtil den 1. september 1987.
Afdragsordningen var fastsat på grundlag af ansøgerens månedlige nettoindtægt opgjort til 10.599 kr. og godkendte faste udgifter på 5.848 kr.
I nettoindtægten indgik børnetilskud, børnebidrag og børneydelse med ialt 2.850 kr. pr. måned.
Afgørelsen var på K's vegne indanket af en forening.
Foreningen anførte, at børnetilskud, børnebidrag og børneydelse ikke burde indgå i vurderingen af K's betalingsevne, idet disse beløb blev ydet på grund af de merudgifter, der var ved børns forsørgelse.
Foreningen anførte videre, at K's udgifter var nedbragt til et minimum, idet hun hverken havde telefon eller var medlem af en fagforening på grund af den stramme økonomi.