Forældrene til en 4 år gammel dreng med spastiske lammelser søgte om udvidet støtte til køb af en kassebil. Som begrundelse for ansøgningen anførte forældrene, at barnet i det daglige brugte en række hjælpemidler blandt andet høj stol, ståstativ, gqngstativ, legestol med bord, og at hjælpemidlerne skulle kunne medbringes i bilen.
Det var oplyst, at barnet gik i specielbørnehave, og at der var behov for kørsel til og fra lægebesøg, til aflastningsfamilien og besøg hos venner og familie.
Revaliderings- og pensionsnævnet fandt, at betingelserne for at yde støtte til bil på sædvanlige vilkår var opfyldt, men fandt at der ikke forelå sådanne ganske særlige forhold i forbindelse med barnets invaliditet, som nødvendiggjorde benyttelse af en større eller dyrere bil end det var muligt at anskaffe inden for den sædvanlige låneramme.
Afgørelsen var indanket af forældrene.
Efter sagens indankning ophævede forældrene samlivet, og moderen påtænkte at flytte med barnet. Moderen ønskede i stedet for den oprindeligt ansøgte kassebil støtte til anskaffelse af en stationcar og en lukket trailer.