Ankestyrelsens principafgørelse T-4-88

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

31-05-2009

Lov om delpension - lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987 - § 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 20633-87:

K var medhjælpende hustru i en landbrugsejendom på 164 tønder land, som i en lang årrække havde været drevet med en besætning af kødkvæg, aktuelt 100 stk.

K's søn havde som led i generationsskiftet overtaget halvdelen af ejendommen. Sønnens andel blev drevet af K og ægtefællen som led i en forpagtningsaftale. Sønnen, der var regnskabsuddannet, klarede det kontormæssige arbejde som regnskabsføring og økonomisk planlægning.

Det var endvidere oplyst, at K's ægtefælle fra 1. januar 1980 tilkendtes mellemste invalidepension, hovedsageligt på grund af en ryglidelse. I ægtefællens sygeperiode havde der på ejendommen i stigende grad været benyttet maskinstation til markarbejdet. K havde som medhjælpende hustru især været beskæftiget med pasning af besætningen.

I januar 1987 indgav K ansøgning om delpension. Som begrundelse henvistes til, at hun som følge af øget benyttelse af maskinstation samt øget anvendelse af husbondafløsning fra 1. februar 1987 ville nedsætte sin arbejdstid fra 39 timer til 20 timer ugentlig.

Timelønnen for husbondafløsere var oplyst til 110 kr. (140 kr. på helligdage).

Det sociale udvalg meddelte afslag på delpension med den begrundelse, at K efter de foreliggende oplysninger ikke havde reduceret sin arbejdstid i fornødent omfang i forbindelse med ansøgningen om delpension.

Amtsankenævent tiltrådte det sociale udvalgs beslutning om afslag på ansøgningen om delpension.

Amtsankenævnet begrundede ligesom det sociale udvalg afgørelsen med, at det ikke i tilstrækkelig grad var godtgjort, at K's arbejdstid ved overgang til delpension var nedsat fra 39 timer ugentligt til 20 timer ugentligt. Der henvistes således til, at der ikke var ansat erstatningsarbejdskraft i det omfang, der svarede til arbejdstidsnedsættelsen.

Afgørelsen blev anket af K.

I anken fastholdt K, at hendes arbejdstid pr. 1. februar 1987 var nedsat til 20 timer ugentligt. Som dokumentation henviste hun til, at ejendommens driftsregnskab for 1986/1987 ville kunne vise, at udgiften til køb af medhjælp var steget væsentligt sammenlignet med regnskabsåret 1985/1986. I brev af 4. september 1987 henviste K således til, at udgiften i 1985/1986 udgjorde 196.613 kr. og i 1986/1987 226.288 kr.

Ankestyrelsen indhentede regnskabsoplysninger tilbage til 1982/1983 og fik desuden oplyst udgifterne til medhjælp for 1987/1988.

På grundlag af de foreliggende regnskabsoplysninger for K's og ægtefællens landbrugsejendom, sammenholdt med K's oplysning til amtsankenævnet om timelønnen for en husbondafløser, finder

Ankestyrelsen ikke, at der er sket en sådan ændring af brug af fremmed arbejdskraft, at K af den grund har kunnet nedsætte sin arbejdstid med virkning fra den 1. februar 1987 eller senere med gennemsnitlig 19 timer ugentligt.

Da K således ikke opfylder betingelsen i § 4, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt, tiltræder Ankestyrelsen amtsankenævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20952-87:

K var medhjælpende hustru i familiens landbrugsejendom. Ejendommen, der bestod af 25,3 ha. jord, havde hidtil været drevet på traditionel vis, hovedsageligt baseret på kvægdrift. I forbindelse med K's ægtefælles overgang til mellemste førtidspension den 1. marts 1984 blev ejendommens besætning af malkekvæg afhændet. Ægtefællen havde ifølge oplysningerne i pensionssagen herefter været i stand til at klare markarbejdet.

I marts 1987 indgav K ansøgning om delpension, idet hun oplyste, at hendes arbejdstid fra den 1. marts 1987 var nedsat fra 39 timer til 20 timer ugentligt.

K henviste til, at 16,6 ha. jord var bortforpagtet fra den 1. januar 1987. Besætningen var endvidere fra marts måned reduceret fra 10 til 4 kalve, fra 12 til 11 søer og fra 100 til 15 grise.

Det sociale udvalg meddelte afslag på delpension. Udvalget fandt på grundlag af Jordbrugsdirektoratets tabelsatser for landmænds timeforbrug, at K's arbejdstid ikke var nedsat med 19 timer ugentlig, ligesom hendes ugentlige timeforbrug i landbruget fremover kun ville udgøre 10 timer.

Ankenævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at ændre det sociale udvalgs vurdering og tiltrådte derfor socialudvalgets afgørelse.

Afgørelsen blev anket af K, som i anken anførte, at landbruget ikke var særligt moderne, og henviste til, at Jordbrugsdirektoratets beregningstal kun gjaldt for moderne og forholdsvis store brug. K henviste endvidere til, at hendes mand netop havde fået to nye hofter, hvorefter han ikke længere kunne hjælpe til på ejendommen.

Ankestyrelsen indhentede forpagtningskontrakter og regnskaber for årene 1983-1987.

Ankestyrelsen finder det ikke godtgjort, at der er sket en sådan ændring af K's arbejdsindsats, at der er grundlag for tilkendelse af delpension.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at der ikke efter det oplyste er sket nogen nævneværdig besætningsreduktion i tilslutning til ansøgningen om delpension sammenholdt med, at bortforpagtet jord hidtil har været passet af K's ægtefælle.

Ankestyrelsen er opmærksom på, at Jordbrugsdirektoratets tabelsatser er baseret på et gennemsnitsmekaniseret landbrug og derfor må tages med et vist forbehold specielt på de mindre brug.

Under henvisning til ovenstående skønner Ankestyrelsen, at K's ugentlige arbejdstid i landbrugsbedriften efter 1. marts 1987 andrager mindre end 20 timer ugentligt.

K opfylder således ikke beskæftigelseskravet i § 4, stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt. Ankestyrelsen tiltræder derfor ankenævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 20993-87:

M havde en landbrugsejendom på ialt 11 ha., som han drev alene. I april 1987 indgav han ansøgning om delpension. Ansøgningen begrundes med, at hans ugentlige arbejdstid var nedsat fra 50 til 20 arbejdstimer, idet han den 13. februar 1987 havde solgt 17 malkekøer med EF tilskud.

Det var ifølge ansøgningen M's hensigt at drive jorden som hidtil, ligesom han indtil videre ville fortsætte med den resterende del af besætningen bestående af 24 ungkreaturer, 2 søer og 30 smågrise.

På grundlag af Jordbrugsdirektoratets tabeller over landmænds timeforbrug beregnede det sociale udvalg, at M efter frasalg af malkekvæget ville have en ugentlig arbejdstid på ialt 15,92 timer.

Det sociale udvalg meddelte derfor afslag på delpension.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte socialudvalgets vurdering og tiltrådte derfor afgørelsen med den af udvalget givne begrundelse.

Afgørelsen blev på vegne af M anket af hans regnskabsfører, som fandt det kritisabelt, at der ikke blev foretaget en individuel bedømmelse af den enkelte landmands arbejdstidsforbrug. Der henvistes således til, at der ud over pasning af jord og besætning også brugtes tid til vedligeholdelse af bygninger m.v.

Jordbrugsdirektoratet oplyste, at der i tabellerne er taget højde for regnskabsarbejde, reparation og vedligeholdelse af produktionsapparatet (bygning og maskiner).

På grundlag af en samlet vurdering af landbrugets størrelse, herunder besætningens sammensætning før og efter frasalg af malkekøer, finder Ankestyrelsen det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at M's gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved overgang til delpension udgør 20 timer.

M opfylder således ikke betingelserne i § 4, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse af 22. juli 1986 om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Ankestyrelsen tiltræder således ankenævnets afgørelse.