Ankestyrelsens principafgørelse O-3-88

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 1 og § 40, stk. 1

En ung kvinde K blev efter at have taget studentereksamen i juni l986 indlagt på en ungdomspsykiatrisk afdeling på grund af spiseproblemer, der gav sig i udslag i ukontrollabel fødeindtagelse.

K var fra august l986 blevet optaget på en uddannelsesinstitution, men hun valgte at udsætte studiet et år og i stedet afslutte den påbegyndte behandling for derefter at tage på et kibbutzophold.

Dette ophold var blevet tilrådet af den behandlende afdeling, idet K havde brug for at arbejde med sin psykiske stabilisering i et socialt og kontaktmæssig stimulerende miljø.

Det sociale udvalg afslog en ansøgning om betaling af et 3 måneders ophold i kibbutz, da der ikke skønnedes at være lovhjemmel til at yde hjælp til udenlandsophold.

Den behandlende overlæge anførte over for amtsankenævnet, at det skønnedes uomgængeligt nødvendigt af behandlingsmæssige grunde, at K over en længere tid fik lagt så lang geografisk afstand mellem sig og sin familie, som det var mulig.

Det sociale udvalg anførte overfor amtsankenævnet, at K eventuelt kunne få hjælp til et højskoleophold i Danmark.

Amtsankenævnet pålagde det sociale udvalg at yde K hjælp i henhold til bistandsloven til et 3 måneders kibbutzophold i Israel.

Nævnet lagde herved vægt på, at det efter de lægelige udtalelser i sagen var af væsentlig betydning, at K gennem det pågældende kibbutzophold havde mulighed for at gennemgå en psykisk stabilisering og at bryde stærke negative bindinger til familien.

Sagen blev anket af det sociale udvalg.

Under henvisning til bistandslovens § 1 finder Ankestyrelsen, at der kun undtagelsesvis vil kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 40, stk. 1 (nu § 46), til ophold i udlandet.

Ankestyrelsen finder ikke, at det kan anses for udelukket at tilbyde en behandlingsmæssig forsvarlig løsning inden for landets grænser.

Ankestyrelsen finder herefter ikke, at der har været grundlag for at pålægge det sociale udvalg at yde hjælp til det omhandlende kibbutzophold.

Ankestyrelsen ændrer således amtsankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsens ændrede afgørelse medfører ikke adgang for socialudvalget til at kræve tilbagebetaling af den hjælp, der er ydet i medfør af nævnets afgørelse.

Begrundelsen herfor er, at amtsankenævnets afgørelser - ifølge § 18 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 120 af 28. marts 1985 af forretningsorden for amtsankenævnene - ikke kan tillægges opsættende virkning med henblik på, at de indbringes for Ankestyrelsen.