Ankestyrelsens principafgørelse O-53-88

1988

Resume:

Der blev givet støtte til køb af bil til et 12-årigt barn, som var ekstern elev på en institution. Moderen fandtes endvidere berettiget til tilskud til betaling af køreundervisning.

Barnet led af spastisk lammelse med et svært kontrollerbart bevægemønster med mange fald og hurtig udmatning ved gang. Han var dog i stand til at holde balancen så godt, at han endog var i stand til at løbe.

Ankestyrelsen skønnede på baggrund af oplysningerne om barnets helbredsmæssiger forhold samt sagens øvrige forhold, at funktionsevnen var nedsat i et sådant omfang, at betingelserne for støtte til køb af bil var opfyldt.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58

Moderen til en 12 år gammel dreng med spastiske lammelser, som havde haft ophold på institution, søgte om støtte til køb af bil og om tilskud til køreundervisning i forbindelse med, at barnet fik ophold i hjemmet. Det var oplyst, at barnet fortsat gik i skole og fritidshjemsordning på institutionen, og at der var kørselsordning til og fra skolen. Derudover var der et kørselsbehov i forbindelse med blandt andet fritidsaktiviteter som spejder.

Af et udskrivningsbrev fra en neuropædiatrisk afdeling fremgik det, at barnet var præget af meget svære choreoatheotiske bevægelser (abnorme, ufrivillige bevægelser, der både har præg af choreatiske og atetotiske bevægelser), især med armene, men også med hele kroppen, og at hovedet spontant bøjedes langt til venstre. Det fremgik videre, at det var overraskende, at han var i stand til at holde balancen så godt, og at han var endog var i stand til at løbe.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt, at der ikke forelå en sådan indskrænkning i barnets evne til at færdes, at betingelserne for at yde støtte til bil var opfyldt.

Nævnet lagde vægt på oplysningerne om gangfunktionen og evnen til at kunne benytte offentlige transportmidler.

Afgørelsen var på moderens vegne indanket af en socialrådgiver, som anførte, at barnet ikke kunne gå over lange afstande, og at han derfor havde både en kørestol og en cykel til udendørs brug.

Fra en fysioterapeut tilknyttet barnets skole oplystes det, at barnet havde et meget svært kontrollerbart bevægemønster, dårlig hovedkontrol og pludselige spændingssvigt. Der var mange fald under den daglige færden på skolen, han blev hurtigt udmattet og kunne og ville så ikke gå længere. Det blev endvidere påpeget, at neuropædiatrisk afdelings observation af barnet var en indendørs observation.

Moderen oplyste, at barnet skulle have hjælp til at gå op og ned ad trapper, ved ind- og udstigning i bus og tog, og at det var nødvendigt at benytte taxa, hvis hun og barnet skulle ud om aftenen, da han var meget træt.

Moderen anførte endvidere, at de nævnte transportproblemer tidligere var blevet løst ved, at institutionen lod drengen befordre i taxa.

På baggrund af oplysningerne om barnets helbredsmæssige forhold samt sagens øvrige forhold skønner Ankestyrelsen, at barnets funktionsevne er nedsat i et sådant omfang, at betingelserne for støtte til køb af bil er opfyldt.

Ankestyrelsen ændrer således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse. Tilsagn om støtte på sædvanlige vilkår efter bekendtgørelsens regler vil dog først kunne gives, når der overfor revaliderings- og pensionsnævnet foreligger dokumentation for, at moderen - eller en anden person - som chauffør regelmæssigt kan køre for barnet.

Ankestyrelsen finder endvidere, at moderen er berettiget til tilskud til betaling af køreundervisning.

Dato for underskrift

15.06.1988

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 58

Journalnummer 

30235-87