Ankestyrelsens principafgørelse O-88-88

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 25 og § 26

Sagen drejede sig om kontanthjælp udbetalt til K i perioden 1. december 1986 til 26. februar 1987 med følgende beløb:

Den 1. december 1986 blev der udbetalt K hjælp til underhold og faste udgifter med 5.224 kr. Hun underskrev senere erklæring om at være gjort bekendt med, at hjælpen var tilbagebetalingspligtig efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4. Efter det oplyste havde K i slutningen af november 1986 fået udbetalt netto 8.935 kr. i arbejdsløn og 1.420 kr. i arbejdsløshedsdagpenge.

Den 29. december 1986 blev der udbetalt 5.487 kr. til underhold og faste udgifter for januar måned 1987. Efter det oplyste havde K sidst i december 1986 fået udbetalt netto 6.644 kr. i arbejdsløn og 1.136 kr. i arbejdsløshedsdagpenge.

Den 8. januar 1987 blev der udbetalt yderligere 966 kr. til forfaldne udgifter.

Den 22. januar 1987 blev der på ny udbetalt hjælp til husleje for januar måned 1987 med 3.349 kr. Hjælpen blev ydet med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1. K underskrev tilbagebetalingserklæring herom. I slutningen af januar 1987 blev der efter det oplyste udbetalt netto 1.985 kr. i arbejdsløn og 4.301 kr. i arbejdsløshedsdagpenge.

Den 5. februar 1987 og den 12. februar 1987 blev der udbetalt i alt 4.499 kr. som følge af, at K havde fået frarøvet sin løn på ca. 6.000 kr. ved et overfald på gaden. Hjælpen blev ydet med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1. K underskrev tilbagebetalingserklæring herom.

Socialforvaltningen krævede tilbagebetaling af hele beløbet på i alt 19.525 kr. med henvisning til bistandslovens § 25.

Socialforvaltningen skønnede samtidig, at forholdet var af en sådan grovhed, at der blev indgivet politianmeldelse.

Afgørelsen blev anket af K.

Ved Københavns Byrets dom af 25. januar 1988 blev K dømt for bedrageri efter straffelovens § 279 for så vidt angår det beløb, hun fik udbetalt den 29. december 1986 på 5.487 kr. K havde erkendt sig skyldig på dette punkt. Hun blev også dømt til at tilbagebetale beløbet til kommunen.

Efter bevisførelsen fandt retten det imidlertid ikke med den fornødne sikkerhed godtgjort, at K havde givet urigtige oplysninger eller gjort sig skyldig i svigagtig fortielse i større omfang, end hun selv havde erkendt. Hun blev derfor frikendt for bedrageri for resten af beløbet.

Efter rettens afgørelse meddelte socialforvaltningen K, at tilbagebetalingskrav blev fastholdt for hele beløbet på 19.525 kr. For den del af beløbet, der var udbetalt fra den 1. december 1986 til og med den 8. januar 1987, i alt 6.190 kr - udover de 5.487 kr., K var blevet dømt til at betale tilbage - henvistes fortsat til bistandslovens § 25 om tilsidesættelse af oplysningspligt. For resten af tilbagebetalingskravet, 7.848 kr., henvistes nu til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, og de underskrevne tilbagebetalingserklæringer.

Ankestyrelsen finder, at K har tilsidesat sin oplysningspligt efter bistandslovens § 18 ved at undlade at oplyse socialforvaltningen om, at hun havde indtægter i form af arbejdsløn, arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge i den periode, hvor hun fik kontanthjælp.

K skal derfor efter bistandslovens § 25 tilbagebetale de beløb, hun fik udbetalt den 1. december 1986, 8. januar og 22. januar 1987, i alt 9.539 kr. (foruden det beløb, hun blev dømt til at betale tilbage).

Ankestyrelsen finder endvidere, at K skal tilbagebetale de beløb på 4.499 kr, der blev udbetalt den 5. februar og 12. februar 1987 efter et røveri, med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, bortset fra et beløb på 1.000 kr. Begrundelsen herfor er, at det må anses for uforsvarlig økonomi at gå med så mange penge på sig, bortset fra et beløb, der skønsmæssigt er fastsat til 1.000 kr., da årsagen til at K gik med de mange penge ikke er nærmere godtgjort. Det er dog en forudsætning for fritagelsen for pligten til at tilbagebetale de 1.000 kr., at beløbet ikke refunderes af forsikringsselskab eller fra anden side.

Ankestyrelsen skønner samtidig ud fra oplysningerne om K's økonomiske forhold, at hun har evne til at tilbagebetale beløbet.

Ankestyrelsen ændrer således socialforvaltningens afgørelse, idet det tilbagebetalingspligtige beløb nedsættes til 18.525 kr.