Ansøgeren var en 43-årig direktør med svære følger efter polio i form af total lammelse af begge ben, svære lammelser af ryg- og bugmuskulaturen og nedsat strækkefunktion i albueleddene.
Revaliderings- og pensionsnævnet tilkendte ansøgeren udvidet støtte efter bilbekendtgørelsens § 6 og tilskud til nærmere angiven særlig indretning, herunder automatik.
Nævnet havde bevilget støtte til anskaffelse af en stationcar af et nærmere angivet mærke, men tillod, at ansøgeren i stedet anvendte det tilkendte beløb til køb af en stationcar af et andet (dyrere) mærke.
Nævnet afslog bevilling af tilskud til servostyring, som ikke var krævet af politiet.
Ansøgeren ønskede servostyring, ikke af trafiksikkerhedsmæssige årsager, men for at undgå uhensigtsmæssige belastninger især af armene.
Revaliderings- og pensionsnævnet meddelte afslag på tilskud til servostyring, da dette ikke fandtes at være nødvendig indretning under hensyn til ansøgerens helbredstilstand.
Nævnet begrundede afslaget med, at den oprindeligt bevilgede bil havde et letgående styretøj og derfor ikke ville have nødvendiggjort servoindretning. Da ansøgeren selv havde valgt at købe en tungere og større vogn fandt nævnet, at den deraf følgende merudgift til servostyring måtte påhvile ham selv.
Ansøgeren gjorde gældende, at servostyring kunne aflaste hans arme og dermed fastholde hans muligheder på arbejdsmarkedet.
Han anførte videre, at han kørte 2.500 - 3.000 km. pr. måned, og at han også ville have haft behov for servostyring i den oprindeligt bevilgede bil, hvis han skulle fastholde et rimeligt aktivitetsniveau i en længere årrække fremover.
