Forældrene til et barn, født i november 1984, der led af astma, søgte om hjælp efter bistandslovens § 48 til anskaffelse af dyner, puder, madrasser og rullemadrasser til sig selv.
Af oplysninger fra speciellæge i børnesygdomme fremgik, at barnet var allergisk overfor mælk og husstøvmider og som følge deraf skulle sove fjerfrit. Da barnet sov hos forældrene var det nødvendigt, at såvel barn som forældre havde syntetisk dyne, pude, skumgummimadras og rullemadras.
Social- og sundhedsforvaltningen - der havde bevilget hjælp til dyne til barnet - meddelte afslag på hjælp til dyne m.v. til forældrene med den begrundelse, at det ansøgte ikke havde indflydelse på barnet, selvom barnet sov i samme rum som forældrene.
Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse med den begrundelse, at der, på baggrund af det af speciallægen anførte, ikke skønnedes at være tale om nødvendige merudgifter ved barnets forsørgelse i hjemmet.
Sagen blev anket af forældrene, der henviste til, at når barnet fik et astmaanfald hostede det og fik luftbesvær, hvilket medførte kvælningsfornemmelse og som regel opkastninger. Hvis barnet blev anbragt alene i et rum, blev det angst for at hoste og for at være alene.
Ankestyrelsen modtog oplysninger fra speciallægen, hvoraf fremgik, at der ikke var foretaget nogen miljøundersøgelse af, i hvilket omfang der fandtes husstøvmider i hjemmet.
Barnet var under massiv antiastmatisk behandling, og forældrene havde gennem speciallægen lånt et inhalationsapparat til barnet.
