En 60-årig mand M fik under en indlæggelse på sygehus i 1981 konstateret nyrecancer.
M havde i årene 1953-1956 og igen fra 1963 arbejdet med brænding af keramik og havde under dette arbejde været udsat for kemiske forbindelser i form af cadmium, bly og muligvis asbest.
I 1985 konstateredes spredning af kræftlidelsen til M's lunger og i 1987 yderligere spredning af lidelsen.
M's kræftlidelse blev i 1986 anmeldt til Sikringsstyrelsen som eventuelt forårsaget af hans arbejde med brænding af lertøj.
Sikringsstyrelsen fandt, at M's lidelse ikke gav ham ret til ydelser efter arbejdsskadeforsikringsloven, da det måtte anses for overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 10, stk. 2.
Sikringsstyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at de beskrevne påvirkninger (cadium, bly, keramisk arbejde) ikke var kendt som årsag til den anmeldte lidelse.
Afgørelsen var indanket af M.
Ankestyrelsen indhentede en udtalelse fra Cancerregistret om, hvorvidt M's cancerlidelse i højre nyre kunne være forårsaget af de stoffer, han havde været udsat for under sit arbejde.
Cancerregistret udtalte, at såvel cadmium og dets forbindelser som bly og visse af dets forbindelser for det praktiske formål måtte anses for kræftfremkaldende hos mennesker. Undersøgelser af udsatte personer i cadmiumindustrien havde vist en forøget risiko for udvikling af en bestemt kræftform, men ikke for den kræftform, som M havde udviklet. I ingen af tilfældene havde der været tale om undersøgelser af arbejdere beskæftiget med keramisk arbejde. I betragtning af disse forhold, sammenholdt med de usikre eksponeringsforhold, kunne det ikke anses for sandsynligt, at den pågældende kræftsygdom i højre nyre kunne tilskrives M's arbejdsmæssige udsættelse.
