Ankestyrelsens principafgørelse O-53-89

1989

Resume:

Kontanthjælp blev ydet med tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi, idet ansøgeren for at få flere midler til eget og sit barns underhold udmeldte sig af arbejdsløshedskasse.

Ansøger havde herved frasagt sig sit forsørgelsesgrundlag.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 26, stk. 1, nr. 1

K der var alene med et barn på 2 år, modtog indtil udgangen af april måned 1988 supplerende økonomisk hjælp til arbejdsløshedsdagpenge, jf. bistandslovens § 37.

I april 1988 udmeldte K sig i forbindelse med, at hendes samlever flyttede, af arbejdsløshedskassen og fagforeningen, da hun ikke havde råd til fortsat medlemsskab, hvis hun fremover skulle afholde udgifter til sin egen og barnets forsørgelse af den udmålte kontanthjælp.

Kommunen besluttede, at fremtidig økonomisk hjælp fra den 1. maj 1988 blev ydet med tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, da kommunen betragtede en udmeldelse af arbejdsløshedskassen som uforsvarlig økonomi.

K anførte, at hun nu var eneforsørger og ikke kunne afse midler til at betale fagforening og arbejdsløshedskasse af det udbetalte beløb.

K anførte i øvrigt, at der ikke var pligt til at være medlem af en arbejdsløshedskasse. (* 1)

I sagen findes en udtalelse fra Socialministeriet om, hvorvidt der ville være mulighed for krav om tilbagebetaling, jf. bistandslovens § 26, af hjælp til personer, der opgav medlemsskab af en arbejdsløshedskasse og i stedet søgte bistandshjælp. Socialministeriet udtalte, at ministeriet nærmest var af den opfattelse, at der måtte sondres mellem en situation, hvor en person frasagde sig sit forsørgelsesgrundlag i forbindelse med udmeldelse af en arbejdsløshedskasse, og en situation hvor en person var selvforsørgende ved udmeldelsen af arbejdsløshedskasse.

Amtsankenævnet pålagde kommunen at ophæve tilbagebetalingspligten for økonomisk hjælp ydet efter 1. maj 1988.

Nævnet fandt ikke, at K havde handlet økonomisk uforsvarligt, da hun ved sin handling fik flere midler til sin egen og barnets forsørgelse.

Nævnet lagde ligeledes vægt på, at der ikke er pligt til at være medlem af en arbejdsløshedskasse.

Afgørelsen blev anket af kommunen, der fastholdt, at der var tale om uforsvarlig økonomi, da K frasagde sig en indtægt ved udmeldelse af arbejdsløshedskassen.

Sagen blev antaget til principiel behandling med henblik på, om hjælp kan gøres tilbagebetalingspligtig, hvis der foreligger frasigelse af forsørgelsesgrundlaget ved udmeldelse af en arbejdsløshedskasse.

Ankestyrelsen var enig med amtsankenævnet i, at der ikke er pligt til at være medlem af en arbejdsløshedskasse.

Da K ved sin udmeldelse af arbejdsløshedskassen i april 1988 frasagde sig sit aktuelle forsørgelsesgrundlag og derved fik behov for en højere kontanthjælp, fandt Ankestyrelsen, at der var tale om en disposition, som måtte sidestilles med uforsvarlig økonomi.

Kommunen havde derfor med rette ydet hjælpen med tilbagebetalingspligt, jf. bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsens ændrede således amtsankenævnets afgørelse, idet den hjælp der var udbetalt i overensstemmelse med ankenævnets afgørelse, dog ikke kunne kræves tilbagebetalt.

(* 1) Jf. SM 0-15-85.

Dato for underskrift

15.09.1989

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 26 § 37

Journalnummer 

20095-89