Ankestyrelsens principafgørelse O-34-89

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 48, stk. 3

K havde, på grund af vidtgående handicap, siden december 1984 modtaget praktisk bistand i hjemmet efter bistandslovens § 48, stk. 3, svarende til 90 timer ugentligt.

I september 1987 besluttede det sociale udvalg at nedsætte hjælpen med 10 timer ugentligt fra den 1. november 1987 og med yderligere 10 timer ugentligt fra den 1. januar 1988, idet kommunen fandt, at der var afsat uforholdsmæssigt mange timer til huslige gøremål.

Der var ikke i forbindelse med nedsættelsen af hjælpen indhentet oplysninger om K's aktuelle tilstand og om behovet for hjælp.

Amtsankenævnet ændrede afgørelsen. Nævnet lagde herved vægt på, at kommunen ikke havde påpeget forhold, der kunne begrunde et mindre behov end tidligere for praktisk hjælp.

Afgørelsen blev anket af kommunen, der anførte, at den var klar over, at K's helbredstilstand var uændret, men ikke fandt, at dette burde umuliggøre en justering af hjælpsniveauet i nedadgående retning, når det hidtidige niveau havde været urimeligt højt.

Sagen blev antaget til principiel behandling med henblik på belysning af spørgsmålet om kommunens adgang til at ændre omfanget af praktisk hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3, i nedadgående retning ved uændrede faktiske forhold.

Det sociale udvalg var, ved bevilling af fortsat hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 3, til praktisk bistand i hjemmet, berettiget til at foretage en fornyet vurdering af behovet for bistand og eventuelt nedsætte hjælpen, såfremt den hidtidige hjælp ikke fandtes at svare til ansøgers behov.

Eventuel nedsættelse af hjælpen forudsatte, at der forinden beslutning herom blev truffet, med bistand af en særlig sagkyndig var foretaget en individuel vurdering af pågældendes behov, og at nedsættelsen af hjælpen skete over en sådan længere periode, at ansøger havde mulighed for at indrette sig på den ændrede situation.

Under henvisning til at det sociale udvalg ikke havde foretaget en sådan individuel bedømmelse af K's behov for praktisk bistand, fandt Ankestyrelsen, at udvalget ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at nedsætte hjælpen.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne begrundelse amtsankenævnets afgørelse.