M blev på grund af alder afskediget fra forsvaret i april 1987. Fra den 1. maj 1987 fik han arbejde i et privat firma, hvorved han nedsatte sin ugentlige arbejdstid fra 39 timer til 20 timer.
I januar 1988 ansøgte M om delpension.
I et bilag til ansøgningen anførte M, at han i april 1987 henvendte sig til socialforvaltningen for at undersøge muligheden for at få delpension. Han havde fået at vide, at dette ikke kunne lade sig gøre, fordi han var blevet afskediget og ikke var fortsat i samme stilling.
Han var imidlertid af en tidligere kollega blevet gjort bekendt med, at han ikke af den nævnte grund var afskåret fra at opnå delpension og havde derfor straks indgivet ansøgning.
Socialforvaltningen meddelte afslag på delpension med den begrundelse, at M efter delpensionslovens § 6 tidligst ville være berettiget til delpension fra den 1. februar 1988 men ikke opfyldte kravet i lovens § 3 om nedsættelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid under de sidste 9 måneders arbejde før overgangen.
Socialforvaltningen kunne ikke lægge vægt på M's forklaring om henvendelsen i april 1987, da en nøje undersøgelse havde vist, at ingen kunne huske henvendelsen, hvorom der heller ikke var noteret noget.
M klagede over afgørelsen og henviste særligt til, at han i april 1987 havde henvendt sig til socialforvaltningen, hvor han havde fået at vide, at han ikke var berettiget til delpension.
Lovgrundlag: Delpensionslovens § 3 og § 6.
