Ankestyrelsens principafgørelse O-58-89

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58

Et 9-årigt barn B fik den 1. december 1986 ophold i en døgninstitution.

Barnets moder M arbejdede 30 timer pr. uge i en børnehave. B var hos M hveranden weekend, og da M havde skiftende arbejdstider, hentede hun B om fredagen og kørte B tilbage om mandagen. B var endvidere hos M ved fødselsdage i familien og ved højtider. Endvidere kørte M barnet til undersøgelse på sygehus ca. 2 gange om året.

M fik i januar 1984 bevilget støtte til køb af bil til befordring af B. Da B fik ophold på døgninstitutionen den 1. december 1986, bevarede M bilen på hidtidige vilkår, idet bilen i et vist omfang stadig kunne anvendes efter sit formål.

M indgav den 6. juni 1988 ansøgning om støtte til bil, idet bilen, der blev bevilget i 1984, var slidt op.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt, at M ikke havde ret til støtte til køb af bil til befordring af B, idet der ikke skønnedes at foreligge et kørselsbehov, hvis opfyldelse i væsentlig grad afhjalp følgerne af B's lidelser og lettede den daglige tilværelse for B, der var anbragt i døgninstitution.

Afgørelsen blev anket af M, der anførte, at kørselsbehovet ikke var blevet mindre siden bevillingen i 1984, selv om B nu var anbragt i døgninstitution.

Døgninstitutionen oplyste til Ankestyrelsen, at institutionen anvendte følgende former for transport: 1)Transport foretaget af pårørende i disses biler, hvortil der ydes kilometerpenge. 2) Betalt taxatransport. 3) Kørsel i institutionens bus. ___________________________________________________________________________________

M var ikke berettiget til støtte til køb af bil til befordring af B. B fandtes ikke under ophold på døgninstitutionen at have et kørselsbehov, der kunne begrunde støtte til køb af bil.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.