Et socialudvalg havde i forbindelse med ansøgning om førtidspension til K udbetalt forskud på forhøjet almindelig førtidspension i perioden 1. januar - 31. august 1986. Imidlertid blev ansøgningen afslået af revaliderings- og pensionsnævnet. Det udbetalte forskud blev derfor omkonteret til kontanthjælp efter bistandsloven (uden tilbagebetalingspligt) i henhold til § 35, stk. 2, i lov om social pension.
K fik senere af Sikringsstyrelsen tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en arbejdsulykke. Erstatningen blev ydet som en løbende ydelse med tilbagevirkende kraft fra 1. august 1985.
Sikringsstyrelsen anmodede samtidig social- og sundhedsforvaltningen om at meddele forsikringsselskabet, om kommunen havde refusionskrav for pågældende tidsrum. Det sociale udvalg anmodede herefter Sikringsstyrelsen om at udbetale den del af erstatningen, der dækkede perioden 1. januar - 31. august 1986, til kommunen.
Kravet var begrundet med henvisning til Arbejdsskadeforsikringslovens § 36, hvorefter kommunen har krav på af forsikringsselskabet at få udbetalt det beløb, hvorved "nævnte pensioner m.v." ville været blevet nedsat, såfremt erstatningsydelsen havde været løbende, da udbetalingen af pensionen fandt sted.
K bad kommunen anføre, men hvilken hjemmel eller retspraksis den foretagne omkontering kunne sidestille den udbetalte pension på udbetalingstidspunktet som værende udbetalt som bistandstillæg, og hvorledes dette harmonerede med reglen i Arbejdsskadeforsikringslovens § 36.
Kommunen fastholdt sin afgørelse under henvisning til en udtalelse fra Socialministeriet.
K indbragte sagen for ankenævnet.
I klagen anførtes bl.a., at Arbejdsskadeforsikringslovens § 36 tilsigtede en sikring mod dobbeltydelse, hvilket ikke var tilfældet i denne sag. Endvidere ville den løbende erstatningsydelse ikke have haft indflydelse på udbetaling af forskud på førtidspension, hvis erstatningsydelsen havde været løbende på udbetalingstidspunktet.
Det anførtes endvidere, at den omtalte ydelse var udmålt og ydet efter lov om social pension, hvorfor det måtte være pensionslovens øvrige bestemmelser om regulering af den udbetalte pension, der brude anvendes. Den omkontering, der var sket i henhold til § 35, stk. 2, i lov om social pension kunne ikke have den virkning, at de udbetalte ydelser nu ansås for at være udbetalt efter bistandsloven med heraf følgende retsvirkninger. K havde på intet tidspunkt været berettiget til at modtage hjælp efter bistandsloven.
Ankenævnet, der ikke anså sig for kompetent til at træffe afgørelse efter Arbejdsskadeforsikringsloven, traf følgende afgørelse:
Nævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse, hvorefter kommunen i henhold til § 35, stk. 2, i lov om social pension havde omkonteret forskud på pension udbetalt i perioden 1. januar - 31. august 1986 til kontanthjælp for samme periode og krævet tilbagebetaling efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, ved efterbetalingen af en erstatning for tab af erhvervsevne for samme periode.
For ankenævnet forelå en skrivelse fra Socialministeriet af maj 1988, ifølge hvilken omkontering skulle have virkning fra ydelsestidspunktet og medføre de retsvirkninger, der normalt følger med kontanthjælp.
Sikringsstyrelsen havde over for K oplyst, at der i denne sag snarere måtte anses at foreligge sammenhæng i relation til pensionsloven end i relation til bistandsloven.
K indbragte afgørelsen for Ankestyrelsen, bl.a. med henvisning til Sikringsstyrelsens udtalelse og sine tidligere fremførte synspunkter.
Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling med henblik på afklaring af retsvirkningerne af den i pensionslovens § 35, stk. 2, foreskrevne omkontering i relation til Arbejdsskadeforsikringslovens § 36.
Lovgrundlag: Arbejdsskadeforsikringslovens § 36. Lov om social pension § 35, stk. 2.
