B, som var født i marts 1986, var multihandicappet på grund af følger efter hjernebetændelse. B var svært psykomotorisk retarderet og led af generel hypotoni, det vil sige nedsat muskelspænding med deraf følgende nedsat kraft og øget ledbevægelighed.
Handicappet medførte behov for forskellige hjælpemidler, herunder en formstøbt skalstol og specialklapvogn.
Bilen skulle bruges til befordring af B til lægebesøg, aflastning, besøg hos venner/familie samt til ferieformål.
Amtets hjælpemiddelcentral havde anbefalet køb af en kassebil med nødvendig ombygning.
Nævnet fandt alene B berettiget til udvidet støtte efter bilbekendtgørelsens § 6 til køb af en Opel Kadet 1,3 S 5-dørs karavan LS til en pris af ca. 139.000 kr. samt anhængertræk og passende anhænger med overdækning.
Nævnet skønnede, at den bevilgede bil med passende anhænger kunne dække behovet for befordring af B og hjælpemidler, og at den øvrige familie kunne transporteres i bilen.
B's forældre indbragte afgørelsen for Ankestyrelsen. Det anførtes bl.a. i klagen, at hjælpemidlerne til B ville blive større og tungere, jo mere hun voksede. Klapvognen vejede nu 21 kg. , skalstolen 32 kg. og gangvogn, som var et nytilkommet hjælpemiddel, målte 65 x 90 x 70 cm. Det anførtes endvidere, at B skulle kunne komme i hvilestilling under kørslen af hensyn til sin ryg, og at hjælpemiddelcentralen havde anbefalet en kassebil.
Der henvistes endvidere bl.a. til vanskelighed med parkering af bil med trailer i byområde.
Ankestyrelsen modtog en udtalelse fra overlægen på børneafdelingen på det sygehus, hvor B gik til kontrol. Det fremgik heraf, at man fra lægelig side måtte skønne, at B kun ville være i stand til at sidde relativt kortvarigt, formentlig kun 1 times tid ad gangen, og derfor skulle have mulighed for at kunne ligge ned nu og i de kommende år. ___________________________________________________________________________________