2 børn på nu 14 og 11 år havde siden spædbarnsalderen været i behandling for en medfødt arveligt betinget hudlidelse.
Sygdommen viste sig ved vabeldannelse på udsatte steder i forbindelse med selv mindre tryk. Af udtalelse fra speciallæge i hudsygdomme fremgik, at der ikke var mange behandlingsmuligheder, men at sygdommen altid aftog med alderen.
Børnene begyndte i 1984 at gå til behandling hos en naturlæge, der behandlede med forskellige naturpræparater samt ændring af kostvaner.
Symptomerne på lidelsen skulle efter det oplyste være bedret væsentligt, og børnene havde været i stand til at leve en næsten normal tilværelse.
Forældrene søgte i januar 1987 om hjælp til dækning af behandlingsudgifter og naturpræparater med 660,- kr. pr. måned.
Forældrenes samlede indtægter udgjorde 12.836,- kr. netto pr. måned og de faste udgifter udgjorde 6.628,- kr. pr. måned.
Det sociale udvalg meddelte afslag på ansøgningen med den begrundelse, at de ansøgte behandlinger samt naturpræparater ikke kunne anses for lægeligt velbegrundede.
Amtsankenævnet tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse med den givne begrundelse.
Sagen blev anket af forældrene, der bl.a. henviste til, at ingen autoriserede læger havde kunnet hjælpe børnene.
Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling med henblik på, om der kunne ydes hjælp i henhold til bistandslovens § 46 a til behandling hos naturlæge samt naturpræparater.