Forældrene til et 9-årigt handicappet barn B anmodede i maj 1987 om førtidig udskiftning med udvidet lån til køb af større bil.
B led af lammelser i arme og ben, havde endvidere med mellemrum krampeanfald og var i antiepileptisk behandling.
Der var i 1985 ydet støtte efter bistandslovens § 58 inden for normal låneramme til befordring af B. Forældrene anskaffede en Mazda stationcar. Det blev vurderet, at en Mazda stationcar ville tilgodese B's kørselsbehov med diverse hjælpemidler incl. el- kørestol.
Årsagen til ansøgningen var, at B havde fået bevilget en terrængående el-kørestol, der på grund af størrelsen ikke kunne medbringes i den anskaffede Mazda stationcar.
Om B's kørselsbehov var bl.a. oplyst, at transport til og fra skole blev dækket ved skolebustransport, hvor B transporteredes i sin el-kørestol. B var i aflastning på børnehjem hver 3. uge fra fredag til næstkommende søndag.
Hjælpemiddelcentralen havde anbefalet anskaffelse af en trailer.
Revaliderings- og pensionsnævnet skønnede ikke, at der var grundlag for den ønskede udskiftning til en anden bil.
B var fortsat berettiget til den nuværende bil og dertil en trailer som anbefalet af hjælpemiddelcentralen.
Afgørelsen blev anket af forældrene. Det blev bl.a. anført, at det ikke altid var muligt at få el-kørestolen med ved skoletransporten. Transport med trailer var meget besværlig, og B havde ofte epileptiske anfald. Ved kørsel om vinteren med kørestol i traileren ville kørestolen blive kold.
___________________________________________________________________________________
