Ankestyrelsens principafgørelse O-68-89

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 10 og § 11

Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser - pkt. 20

En 27-årig mand M, der drev selvstændig virksomhed, anmodede i juni 1986 socialforvaltningen i A kommune om at vurdere, om han på lægeligt grundlag (ryglidelse) ville være omfattet af bistandslovens § 42.

M ønskede primært at blive revalideret til maskiningeniør i B kommune.

Det sociale udvalg i A kommune traf i møde i august 1986 beslutning om, at M i princippet var berettiget til hjælp i henhold til bistandslovens § 42, men at der på grund af størrelsen af hans formue ikke kunne udløses økonomisk bistand, ligesom den selvstændige virksomhed skulle bringes til ophør, forinden økonomisk bistand kunne udløses.

Af forhandlingsprotokollen fremgik, at udvalget var vidende om, at M pr. 1. august 1986 var optaget på maskiningeniørskolen i B kommune.

M anmodede i august 1987 socialforvaltningen i A kommune om at få taget sin revalideringsansøgning op påny.

M oplyste bl.a., at han nu havde bopæl i B kommune.

A kommune henviste M til at rette henvendelse til B kommune med henblik på ansøgning om hjælp i henhold til bistandslovens § 42.

B kommune anmodede i september 1987 A kommune om refusionstilsagn under henvisning til, at M var bevilget revalideringsmæssig bistand i august 1986 af A kommune, men at der grundet formueforhold ikke kunne udbetales hjælp efter bistandslovens § 42.

A kommune afslog at meddele refusionstilsagn.

Amtsankenævnet fandt, at det sociale udvalg i A kommune havde pligt til at refundere B kommune den bistandshjælp, som B kommune ydede M i forbindelse med gennemførelse af uddannelsen i B kommune.

Nævnet begrundede bl.a. sin afgørelse med, at den af det sociale udvalg i A kommune i mødet i august 1986 trufne beslutning måtte sidestilles med en medvirken til M's flytning til B kommune og hans påbegyndelse af uddannelse på skole der. Nævnet henvist til, at socialudvalget var bekendt med, at M samme måned var optaget som elev på skolen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at den af det sociale udvalg i A kommune trufne principbeslutning måtte forstås således, at revalideringshjælp efter bistandslovens § 42 ville blive udløst til gennemførelse af den af M konkret ønskede uddannelse, så snart hans formue var blevet nedbragt til et passende beløb, og så snart hans selvstændige virksomhed var afviklet.

Sagen blev anket af det sociale udvalg i A kommune, der bl.a. henviste til, at M uden medvirken fra A kommune var påbegyndt uddannelsen i august 1986 og i forbindelse hermed selv var flyttet til B kommune.

A kommune henviste endvidere til, at M ved sin flytning havde forhindret kommunen i at deltage i beslutningen om, hvilken revalideringsplan der skulle lægges og i givet fald, hvorvidt man kunne tilslutte sig uddannelsesplanen og flytningen til B kommune.

Ankestyrelsen antog sagen til afklaring af, hvorvidt A kommune ved sin principbeslutning havde bundet sig, således at bistandslovens § 11 kunne bringes i anvendelse. ___________________________________________________________________________________

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse med den givne begrundelse. Flytningen fra A kommune til B kommune måtte betragtes som et nødvendigt led i gennemførelsen af den planlagte uddannelse. A kommune var således i medfør af bistandslovens § 11, nr. 1, forpligtet til at refundere B kommunes del af udgifterne til bistand i henhold til bistandslovens § 42 til M.