En 40-årig gift kvinde K søgte i september 1985 om støtte til køb af bil. K oplyste i ansøgningen, at hun var ude af stand til at gå og cykle mere end 1 km.
K modtog mellemste førtidspension på grund af muskelsvækkelse, (myasthenia gravis) der medførte hurtig udtrætning.
Ifølge oplysninger fra juli 1987 fra neuromedicinsk speciallæge kunne K ikke bruge offentlige transportmidler, da dette ville indebære en uacceptabel risiko for svær udtrætning.
K havde tre børn i alderen 4, 9 og 12 år, som hun ofte måtte passe alene, idet manden var hjemmefra ca. 10 timer daglig. Mandens arbejde medførte endvidere en del rejseaktivitet.
K havde hjemmehjælp 2 timer daglig.
Bilen skulle bl.a. anvendes til kørsel til børnehave med det yngste barn, diverse fritidsaktiviteter, lægebesøg, indkøb mv.
Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke K berettiget til støtte til køb af bil.
Nævnet lagde vægt på, at K's evne til at færdes uden brug af bil ikke var væsentlig forringet.
Sagen blev anket af K, der bl.a. henviste til, at hun ikke var i stand til at gå til det nærmeste busstoppested på grund af hurtig udtrætning.