Ankestyrelsens principafgørelse T-4-89

1989

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at bevilling af delpension uden forbehold ikke kunne tilbagekaldes, selv om forudsætningerne herfor bristede, således at pågældende ikke opfyldte betingelserne på det tidspunkt, hvor overgangen til delpension skulle finde sted.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

31-05-2009

Lov om delpension - lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987 - § 1, stk. 2

H, der var medhjælpende ægtefælle ved en landbrugsbedrift, søgte om delpension i december 1986 med henblik på overgang til delpension pr. 1. juli 1987. Den mellemliggende periode skulle bruges til omstilling af gårdens drift, således at den krævede nedsættelse af arbejdstiden kunne opnås.

I skrivelse af 12. marts 1987 bevilgede det sociale udvalg H delpension med virkning fra 1. juli 1987. I brevet var der ikke taget forbehold for eventuel sygemelding i perioden indtil overgang til delpension.

I begyndelsen af april 1987 blev H sygemeldt med hospitalsindlæggelse. H's ægtefælle henvendte sig i den forbindelse den 14. april 1987 til socialforvaltningen og forhørte sig om muligheden for sygedagpenge til H, idet han gjorde opmærksom på, at H var bevilget delpension pr. 1. juli 1987. Socialforvaltningen orienterede herefter om muligheden for sygedagpenge uden at gøre opmærksom på, at dette kunne få konsekvenser for retten til delpension.

I månederne efter bevillingen af delpension den 12. marts 1987 frasolgte ægteparret gårdens svinebesætning.

Ved brev af 22. maj 1987 tilbagekaldte det sociale udvalg bevillingen af delpension under henvisning til, at H foreløbig havde været sygemeldt i ca. 12 måned, hvorefter kravet om beskæftigelse i 9 måneder forud for overgang til delpension ikke længere var opfyldt.

Ankenævnet ændrede det sociale udvalgs afgørelse og fandt H berettiget til delpension fra den 1. juli 1987.

Nævnet lagde vægt på, at det sociale udvalg ved bevilling af delpension ikke havde taget forbehold om, at bevillingen ville kunne tilbagekaldes, såfremt H's personlige forhold ændredes, f.eks. ved længerevarende sygdom.

Nævnet havde vurderet sagen efter delpensionslovens § 10 om bortfald af retten til delpension.

Afgørelsen blev anket af det sociale udvalg.

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling til afklaring af spørgsmålet om den tidsmæssige udstrækning af anvendelsesområdet for bestemmelsen i lov om delpension § 9 og § 10 om bortfald af delpensionsretten.

Ankestyrelsen indhentede et responsum fra en ekspert i forvaltningsret.

Ankestyrelsen fandt som udgangspunkt, at H's sygeperiode i foråret 1987 måtte bevirke, at betingelserne for at overgå til delpension den 1. juli 1987 ikke var opfyldt, jf. den dagældende betingelse om 9 måneders beskæftigelse forud for overgangen til delpension.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at det sociale udvalg måtte være bundet af sit tilsagn af 12. marts 1987.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på,

at: udvalgets tilsagn ikke havde taget forbehold med hensyn til en eventuel sygeperiode,

at: der hengik mere end 5 uger (fra 14. april til 22. maj 1987), før H blev gjort bekendt med, at en (ikke tidligere udtalt) forudsætning for overgang til delpension var bristet,

at: H sammen med sin ægtefælle i mellemtiden havde indrettet sig økonomisk og erhvervsmæssigt på overgangen til delpension, samt

at: H nu havde modtaget delpension i næsten 2 år.

Ankestyrelsen tillagde det endelig betydning, at beskæftigelseskravet i forbindelse med overgang til delpension var blevet tydeliggjort og lempet med virkning fra 1. januar 1989.

Ankestyrelsen tiltrådte herefter ankenævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.09.1989

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 10 § 1 § 9

Journalnummer 

20297-88