P blev i perioden 1971-74 uddannet til lægesekretær med hjælp efter revalideringsloven.
I 1976 blev P sygemeldt og ophørte med fuldtidsarbejde.
P fik den 3. januar 1979 tilkendt laveste invalidepension med virkning fra den 28. marts 1978 (vurderingsgrundlag: fuldt selverhverv).
I 1987 rejste kommunen kontrolsag på grund af P's indtægtsforhold.
P havde siden 1979 arbejdet som lægesekretær på hospital 8 1/2 time dagligt i 5 dage i træk efterfulgt af 10 fridage.
P's lønindtægt var i 1986 kr. 127.297, (+ pension på kr. 15.171 samt en renteindtægt på kr. 27.082. Sidstnævnte indtægt ophørte pr. 11. december 1987 efter udløb af pantebrev). I 1987 udgjorde P's løn kr. 151.223.
Revaliderings- og pensionsnævnet frakendte P pension.
Efter en vurdering af de foreliggende oplysninger om P's helbredsmæssige og erhvervsmæssige forhold skønnede nævnet, at P's erhvervsevne var nedsat til under halvdelen i henhold til § 14, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 4, i lov om social pension.
Eftersom P's arbejdsvederlag vedvarende oversteg et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet for enlige (pr. 1. oktober 1987 årligt kr. 80.184,00), var P imidlertid afskåret fra pension i henhold til § 44, stk. 1, nr. 2, i lov om social pension. P's tidligere tilkendte forhøjede almindelige førtidspension, jf. § 14, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 4, blev derfor inddraget med virkning fra den 1. januar 1988 i henhold til § 44, stk. 1, nr. 2, jf. § 14 i lov om social pension.
P klagede til Ankestyrelsen og henviste bl.a. til, at arbejdstid og vilkår var uændrede siden pensionstilkendelsen.
Det sociale udvalg oplyste på forespørgsel fra Ankestyrelsen, at P's nuværende forsørgelsesgrundlag var arbejdsindtægt som 20 timers lægesekretær på hospital. Den faste månedsløn udgjorde på årsbasis brutto ca. 89.5? ? kr. (uden tillæg for vagter m.v.).
Lovgrundlag: Lov om social pension, § 44, stk. 1, nr. 1 og 2.