Ankestyrelsens principafgørelse O-82-89

1989

Resume:

Ved bedømmelsen af, hvor en person havde opholdskommune, var folkeregisteradressen ikke i sig selv afgørende. I et tilfælde, hvor ansøgers tilstedeværelse i B kommune alene var af et omfang, som var nødvendigt for at skaffe arbejde og bolig, fandtes hun ikke at have taget egentligt ophold i kommunen, selv om hun havde tilmeldt sig folkeregistret. Opholdskommune var derfor fortsat A kommune.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 10

Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser - pkt. 19

K, der boede i A kommune, fik den 19. september 1988 ved henvendelse til arbejdsformidlingen i B kommune tilbud om arbejde fra 23. september 1988.

K fik samme dag tilbud om en lejlighed i B kommune, og hun tilmeldte sig folkeregisteret i kommunen med virkning fra 20. september 1988.

Den 21. september 1988 lejede K imidlertid i stedet et værelse i B kommune.

Hun tog samme dag tilbage til A kommune.

Den 22. september 1988 søgte hun socialforvaltningen i A kommune, hvor hun stadig opholdt sig, om hjælp til betaling af depositum og husleje.

Samme aften tog K til B kommune, hvor hun overnattede hos en søster.

Den 24. september 1988 flyttede hun til det lejede værelse.

Det sociale udvalg i A kommune afviste at behandle K's ansøgning under henvisning til, at K, ifølge oplysninger fra folkeregisteret, ikke var tilmeldt A, men B kommune.

Amtsankenævnet fandt, at det sociale udvalg i A kommune ikke havde været berettiget til at afvise at behandle K's ansøgning om hjælp til depositum og husleje.

Nævnet hjemviste derfor sagen til behandling i det sociale udvalg i A kommune, som måtte anses for at være K's opholdskommune på ansøgningstidspunktet.

Nævnet fandt således, at K på ansøgningstidspunktet stadig havde ophold i A kommune, og at folkeregisteradressen ikke i sig selv var afgørende.

Nævnet henviste endvidere til, at K's tilstedeværelse i B kommune alene var af et omfang, som var nødvendigt for at skaffe arbejde og bolig, og at hun derfor først fik egentlig ophold i B kommune efter ansøgningstidspunktet den 22. september 1988.

Det sociale udvalg i A kommune måtte derfor tage stilling til, om K opfyldte betingelserne i henhold til bistandslovens § 46, herunder de økonomiske, for hjælp til de ansøgte udgifter.

Sagen blev anket af det sociale udvalg i A kommune, der fandt, at en persons folkeregistermæssige forhold måtte være afgørende for, hvor pågældende var tilhørende. Da K på ansøgningstidspunktet den 22. september 1988 var tilmeldt folkeregisteret i B kommune, blev hun henvist til at søge B kommune om dækning af udgifter.

Sagen antaget til principiel behandling med henblik på afklaring af folkeregisteradressens betydning ved flytning mellem kommuner. ___________________________________________________________________________________

Uanset folkeregistertilmeldingen den 20. september 1988 i B kommune måtte K på ansøgningstidspunktet den 22. september 1988 anses for fortsat at have ophold i A kommune. Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse med den givne begrundelse.

Dato for underskrift

15.12.1989

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 46 § 10

Journalnummer

20094-89