Ankestyrelsens principafgørelse T-1-90

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

01-06-2009

Lov om delpension - lovbekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 1987 - § 1, § 2 og § 3

M (født i 1924) og H (født i 1925) ansøgte i januar 1987 om delpension i forbindelse med, at de pr. 1. februar 1987 solgte deres gård til sønnen S. Det fremgik af ansøgningerne, at M havde arbejdet som fuldtidsbeskæftiget selvstændig og H som fuldtidsbeskæftiget medarbejdende ægtefælle siden 1950. M's indtægt var i 1985 på 231.119 kr. og H's indtægt var samme år 112.700 kr.

Ejendommen var på 63 tdr. land med en besætning på 22 køer, 25 søer samt et antal tyrekalve til opdrætning.

S ejede en gård i nærheden på 42 tdr. land. Foruden pasningen af sin egen gård deltog han i markarbejdet på forældrenes gård, før han overtog denne.

Socialudvalget gav afslag på delpension med den begrundelse, at det ikke ansås for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at arbejdstiden fra 1. februar 1987 rent faktisk ville blive nedsat til gennemsnitligt 15 timer pr. uge.

Det var for socialudvalget oplyst, at der ikke skulle ske ændringer i driften af gården. Den var solgt til S, som fremover var ansøgernes arbejdsgiver. Udover denne gård drev S den anden gård. Det var også oplyst, at der ikke skulle ansættes yderligere arbejdskraft i anledning af, at M og H fremover kun skulle arbejde 30 timer tilsammen i gennemsnit pr. uge.

Ved vurderingen tod det sociale udvalg udgangspunkt i omfanget af gårdens hidtidige og fremtidige drift, sammenholdt med Jordbrugsdirektoratets vejledende skema for opgørelse af timeforbrug for yngre landmænd.

Efter det oplyste beregnede socialudvalget, at S på sin nye gård skulle præstere arbejde i omkring 3200 timer årligt foruden arbejde af ukendt omfang på den anden gård, som han ejede (fuldtidsarbejde = 1920 timer pr. år).

Socialudvalget fandt, at den beregnede arbejdsindsats for S afspejlede det usandsynlige i, at M's og H's arbejdsindsats reelt ville blive nedsat til 15 timer på ugebasis.

Det var oplyst, at S ville nedsætte antallet af søer på sin ejendom fra 60-70 til 20-25.

Ankenævnet vurderede sagen efter reglerne om delpension til personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt og tiltrådte det sociale udvalgs afgørelse.

M havde overfor nævnet anført, at hans arbejde bestod i at fodre svinene, mens H skulle malke om morgenen. Disse arbejdsfunktioner tog ca. 2 timer pr. dag. Derudover skulle der laves forefaldende arbejde i den resterende tid. S havde yderligere ansat en dreng 20 timer om ugen samt truffet aftale om yderligere medhjælp i spidsbelastningsperioder. S havde og ville fremover benytte sig en del af maskinstation.

Afgørelsen blev anket af M og H, som henviste til, at de var ansat 15 timer pr. uge og ingen indflydelse havde på, hvordan S ville drive gården.

Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af, efter hvilke regler sagen skulle afgøres, det vil sige om det var reglerne for delpension til lønmodtagere eller til selvstændige (personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt).

Ankenævnet genoptog sagen og traf afgørelse efter reglerne om delpension til lønmodtagere. Hverken M eller H fandtes berettigede til delpension efter disse regler.

For M's vedkommende anførte nævnet, at det ikke fandtes godtgjort, at hans ugentlige arbejdstid var reduceret med mindst 9 timer eller mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid unde de sidste 9 måneders arbejde før overgangen.

Nævnet fandt derfor, at M ikke opfyldte betingelserne i lov om delpension § 3.

For H's vedkommende anførte nævnet, at hun efter sagens oplysninger ikke ved overgangen til delpension nedsatte den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med mindst 9 timer eller mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid under de sidste 9 måneders arbejde før overgangen, jf. lov om delpension § 3.

M og H var ikke berettiget til delpension.

Ankestyrelsen fandt, at sagen skulle bedømmes efter de regler, der gælder for lønmodtageres ret til delpension.

Ankestyrelsen lagde til grund, at M og H begge opfyldte kravene om forudgående beskæftigelse i § 2, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 715 af 25. november 1988. I medfør af bestemmelsen i samme bekendtgørelses § 3, opfyldte M og H herefter begge bestemmelsen i § 2, stk. 1, i lov om delpension (adgangsbetingelserne for lønarbejdere).

Efter lovens § 3, stk. 1, ville M og H som lønarbejdere kunne vælge at nedsætte deres arbejdstid til 15 timer pr. uge. Denne ugentlige arbejdstid var dokumenteret ved to erklæringer af 6. februar 1987, som var underskrevet af S som deres fremtidige arbejdsgiver.

Imidlertid fandt Ankestyrelsen ikke, at det af sagens oplysninger i øvrigt var godtgjort, at der skete en faktisk nedsættelse af arbejdstiden svarende hertil, hvorfor M og H ikke var berettiget til den ansøgte delpension.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.