M nedkom i 31. svangerskabsuge med et barn, der ved fødslen vejede 810 gram.
Barnet var indlagt på hospital, hvor M opholdt sig hver dag fra kl. 9 til kl. 19.
Kommunen bevilgede hjælp til forskellige merudgifter, jf. bistandslovens § 48, men gav afslag på hjælp til leje af elektrisk brystpumpe til brug i hjemmet (udgift 860,- kr.). Begrundelsen for afslaget var, at barnet stadig lå på hospitalet, som derfor burde afholde udgifterne i forbindelse dermed.
Kommunen havde på telefonisk forespørgsel til Socialstyrelsen fået oplyst, at leje af brystpumpe ikke betragtes som en sådan merudgift ved forsørgelsen, at der kunne ydes hjælp dertil efter bistandslovens § 48, stk. 1 og stk. 2.
Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.
Afgørelsen blev anket af M, som bl.a. anførte, at der på hospitalet fandtes brystpumper, som kunne benyttes under opholdet hos barnet, men da det for at opretholde en stabil mælkeproduktion hos moderen var nødvendigt med regelmæssig stimulation og udmalkning, var det nødvendigt også at have en brystpumpe hjemme.
Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af afgrænsningsproblemet over for sundhedssektoren, samt af om hjælp til leje af brystpumpe falder ind under bistandslovens § 48.
Socialstyrelsen udtalte på telefonisk forespørgsel fra Ankestyrelsen, at når der er tale om for tidlig fødsel, og den kritiske situation er af længere varighed, må der efter Socialstyrelsens opfattelse kunne ydes hjælp til brystpumpe, når denne skal bruges hjemme, og hjælpen ikke kan ydes efter andre bestemmelser. Er der derimod tale om et ganske kortvarigt behov for brug af brystpumpe, hvis barnet fx har skullet ligge i varmekasse i kortere tid, er der ikke tale om en situation, der er omfattet af bistandslovens § 48.