Ankestyrelsens principafgørelse O-4-90

1990

Resume:

Ankestyrelsen har behandlet 5 sager om tildeling af kontanthjælp til familier, i tilfælde, hvor ægtefælle og børn var tilrejst fra udlandet (familiesammenføring).

Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at bistandsloven gælder ens for alle, der opholder sig her i landet, jf. bistandslovens § 1. Der kan således ikke stilles andre eller større krav end ved familiesammenføring inden for landets grænser.

Ankestyrelsen fandt, at familiesammenføring ikke i sig selv var en social begivenhed, der udløste kontanthjælp. På den anden side kan der i en familiesammenføringssituation ikke uden videre gives afslag på kontanthjælp med den begrundelse, at der er tale om familiesammenføring.

Der må foretages en konkret vurdering af, om der foreligger en »social begivenhed«, hvilket fx kan være tilfældet, hvis den i Danmark boende ægtefælle var arbejdsløs, syg eller lignende på ansøgningstidspunktet. Det må også indgå i overvejelserne, om den tilrejsende ægtefælle i hjemlandet har bidraget til familiens forsørgelse ved erhvervsarbejde eller har uddannelse med henblik herpå.

Herudover må naturligvis bistandslovens øvrige betingelser for hjælp være opfyldt, herunder at begge ægtefæller har arbejds- og opholdstilladelse og reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 37 og § 40

1. J.nr. 10339-89

M var tyrkisk statsborger og havde boet i Danmark siden 1975. Han kørte taxa og havde herved en nettoindtægt på ca. 5.300 kr. pr. måned.

I 1988 kom hans hustru H og 4 børn i alderen 1-15 år til landet. M måtte derfor skaffe en større bolig og lejede et rækkehus til ca. 5.000 kr. pr. måned. Der kunne ikke ydes boligsikring, da den månedlige husleje oversteg halvdelen af familiens nettoindtægt.

Social- og sundhedsforvaltningen gav afslag på kontanthjælp med den begrundelse, at der ikke var sket en social begivenhed i bistandslovens forstand.

Afgørelsen blev anket af M, der henviste til sine vanskelige økonomiske forhold.

M oplyste, at H ikke havde haft erhvervsarbejde under ægteskabet, hverken i Danmark eller i Tyrkiet. M havde tidligere sendt penge hjem til familiens forsørgelse i Tyrkiet. H var ikke tilmeldt Arbejdsformidlingen. Det var forgæves forsøgt at skaffe hende arbejde i et beskæftigelsesprojekt for indvandrerkvinder. M var fortsat i arbejde som taxachauffør og tjente nu mellem 8.400 kr. og 8.900 kr. om måneden. Indtægten var dog svingende.

M havde ikke ret til kontanthjælp efter bistandslovens § 37.

Han havde ikke været udsat for ændringer i sine forhold, som afskar ham fra at skaffe det fornødne til sit eller familiens underhold, hvilket er en betingelse for ret til hjælp efter den nævnte lovbestemmelse.

Det forhold, at H, der altid havde været hjemmearbejdende, flyttede til Danmark med børnene med øgede forsørgelsesudgifter til følge, kunne ikke betragtes som en social begivenhed, der udløste ret til kontanthjælp efter bistandsloven.

Ankestyrelsen tiltrådte således social- og sundhedsforvaltningens afgørelse.

Dato for underskrift

15.01.1990

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 37 § 40

Journalnummer

10339-89