Ankestyrelsens principafgørelse O-49-90

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 64, stk. 3 og § 73, stk. 2

I forbindelse med at M's datter D fik dagplejeplads fra den 1. maj 1988, fik M udleveret en pjece vedrørende reglerne for børn i kommunens dagpleje.

I pjecens afsnit om betaling var det anført, at der kunne ydes friplads efter fripladsreglerne, og at skema til ansøgning om nedsættelse af forældrebetalingen udleveredes af dagplejeformidlingen.

M søgte den 15. februar 1989 om friplads med virkning fra den 1. maj 1988. Hun anførte, at hun først den 15. februar 1989 blev klar over, at hun opfyldte betingelserne for at få friplads. Kommunen afslog at yde friplads med tilbagevirkende kraft under henvisning til, at det af den udleverede pjece fremgik, at der kunne søges friplads ved henvendelse til dagplejeformidlingen.

Ved sagens oversendelse til amtsankenævnet oplyste kommunen, at såfremt M havde søgt økonomisk friplads pr. 1. maj 1988, ville hun have været berettiget til hel friplads.

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen havde opfyldt sin vejlednings- og oplysningspligt ved, i forbindelse med D's start i dagplejen, at udlevere en pjece, hvoraf fremgik, at der kunne ydes friplads efter fripladsreglerne.

Det var nævnets opfattelse, at M herefter selv burde have søgt information om de økonomiske betingelser for at få friplads.

M klagede til Ankestyrelsen over amtsankenævnets afgørelse.

Sagen blev antaget til principiel behandling i Ankestyrelsen til afklaring af, om kommunen havde opfyldt sin vejledningspligt i henhold til § 7 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986. Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse med nævnets begrundelse.

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse med nævnets begrundelse.