Ankestyrelsens principafgørelse O-20-90

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 10, § 11 og § 33, stk. 1, nr. 3

A kommune iværksatte i august 1982 hjælpeforanstaltninger i henhold til bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3, overfor en dreng, født 1973, med anbringelse på en kost- og realskole.

Drengens moder flyttede i august 1983 til B kommune. Der forelå refusionstilsagn af 11. august 1983 fra A kommune.

Moderen flyttede omkring 1986/87 til C kommune.

Der forelå refusionstilsagn af 30. april 1987 fra A kommune.

Moderen flyttede i oktober 1987 til D kommune.

D kommune anmodede herefter om refusionstilsagn fra C kommune, der var moderens seneste opholdskommune.

C kommune fandt ikke grundlag for at give refusionstilsagn, idet moderens flytning til D kommune ikke indebar ændringer vedrørende betalingsforpligtelsen. C kommune henviste til, at A kommune var betalingskommune, og at der forelå refusionstilsagn.

Amtsankenævnet fandt, at der ved anmodning om refusionstilsagn som udgangspunkt måtte rettes henvendelse til den pågældendes seneste opholdskommune.

Da C kommune imidlertid ikke havde foretaget beslutninger vedrørende drengen, som kunne medføre forpligtelser efter bistandslovens § 11, og da der forelå oplysning i sagen om, at der overfor C kommune var givet refusionstilsagn fra den tidligere opholdskommune, der iværksatte hjælpeforanstaltningerne, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge C kommune at meddele refusionstilsagn.

Sagen blev anket af D kommune, der fandt det vigtigt, at princippet om, at seneste opholdskommune afgiver refusionstilsagn til aktuel opholdskommune, ikke brydes.

Det samlede refusionsspørgsmål måtte således afklares fra seneste opholdskommune til aktuel opholdskommune.

Hvorvidt seneste opholdskommune havde et krav overfor andre kommuner vedrørende samme sag, måtte efter D kommunes opfattelse afklares i henhold til refusionstilsagn imellem disse kommuner.

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling til afklaring af, om anmodning om refusionstilsagn i alle tilfælde skal rettes til seneste opholdskommune.

Det må af administrative hensyn anses for hensigtsmæssigt, at der i klare tilfælde som i denne sag er mulighed for at rette direkte henvendelse om refusionstilsagn til den kommune, der skal betale efter reglerne i bistandslovens § 11.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse med den givne begrundelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at A kommune hidtil havde vedkendt sig betalingsforpligtelsen samt på, at C kommune ikke havde truffet beslutninger, som kunne medføre forpligtelser efter bistandslovens § 11.