Kommunen traf afgørelse om, at den selvstændige ikke havde krav på dagpenge i forbindelse med en sygeperiode fra den 3. maj 1990, idet pågældende ikke inden for de sidste 12 måneder har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, uanset at beskæftigelse som lønmodtager medregnes som om det var udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Pågældende var selvstændig erhvervsdrivende indtil 13. juni 1989, hvor firmaet blev meldt konkurs. Han sygemeldte sig den 12. juni 1989. Regnskabet var ikke færdigt, men da han kunne dokumentere, at han, såfremt han ikke havde været syg, kunne have fået arbejde som lønmodtager i et bageri, blev der fra dagpengeafdelingen udbetalt sygedagpenge i perioden 16. juni til 22. oktober 1989.
Pågældende startede ikke i dette arbejdsforhold efter raskmeldingen, men fik udbetalt bistandshjælp. 1. februar 1990 blev han ansat som lønmodtager, og han fik udbetalt løn for februar og marts måned. April måned 1990 holdt han fri på grund af afvikling af konkursboet i hans tidligere firma.
1. maj 1990 indgår han en samhandelsaftale med firmaet, og bliver derefter selvstændig erhvervsdrivende igen.
Den 3. maj 1990 sygemelder han sig.
Den selvstændige bestrider, at han har holdt fri i april 1990 og har fremsendt kopi af lønseddel for denne måned.
Der foreligger således dokumentation for lønnet arbejde fra torsdag den 1. februar 1990 til mandag den 30. april 1990 = 12 uger og 3 dage samt selvstændig erhvervsvirksomhed fra 3. maj 1989 til 13. juni 1989 og for 1. og 2. maj 1990 = 5 uger og 2 dage, dvs. ialt 18 uger = 4 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværet.