K blev sygemeldt den 7. maj 1987 og modtog herefter sygedagpenge.
Ifølge blanket dp 304 A, anmeldelse af sygefravær den 7. maj 1987, ønskede K førtidspension og havde talt med kommunens pensionsafdeling herom.
I blanket dp 355, udvidet attest i dagpengesag, den 27. maj 1987, og i en generel helbredserklæring af 7. juli 1987, udtalte K's læge bl.a., at K ønskede at få førtidspension.
På møde i kommunens dagpengeafdeling den 4. august 1987 blev det besluttet at overgive sagen til kommunens pensionsafdeling, hvor der den 5. august 1987 blev rejst sag om førtidspension til K.
Revaliderings- og pensionsnævnet fandt K berettiget til førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, med virkning fra den 1. september 1987.
Afgørelsen blev anket af K for så vidt angik tilkendelsestidspunktet. I klagen anførtes bl.a., at hun efter samtale med sin læge henvendte sig til pensionsafdelingen allerede den 7. maj 1987 og anmodede om pension. Hun blev derfra henvist til dagpengeafdelingen, hvor hun anmeldte sygdom og blev vejledt om at kontakte sin fagforening, der udfærdigede et dagpengeskema. K mente derfor, at pensionen burde være tilkendt fra den 7. maj 1987. Revaliderings- og pensionsnævnet oversendte klagen til ankenævnet, idet revaliderings- og pensionsnævnet var af den opfattelse, at fastsættelse af ansøgningsdato i forbindelse med pensionsansøgning principielt burde opfattes som en primærkommunal afgørelse efter pensionsloven og derfor måtte indbringes for ankenævnet.
Ankenævnet vurderede, at K havde indgivet ansøgning om pension tidligere end tilkendelsestidspunktet.
Ankenævnet fandt imidlertid, at kommunens angivelse af ansøgningsdato i pensionsskemaet alene måtte betragtes som en faktisk oplysning, der skulle indgå i revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse i henhold til pensionslovens § 59, og hvis rigtighed det i givet fald måtte påhvile revaliderings- og pensionsnævnet at afprøve i medfør af det almindelige forvaltningsretlige officialprincip.
Ankenævnet afviste derfor sagen.
Nævnet henviste til bestemmelserne i lov om social pension §§ 20, 21, 23, 33, 50 og 59.
Ankenævnet var ved sagens behandling bekendt med, at det var Sikringsstyrelsens (nu Socialstyrelsen) opfattelse, at ankenævnet var rette klageinstans.
Revaliderings- og pensionsnævnet har herefter fastholdt afgørelsen vedrørende tilkendelsestidspunktet og sendt klagen til Ankestyrelsen, idet nævnet henviste til, at efter pensionslovens § 33 kan pension tidligst tilkendes fra den 1. i måneden efter ansøgningsdatoen.
Sagen blev antaget til principiel behandling til afklaring af, hvilken myndighed der er rette klageinstans vedrørende fastsættelse af ansøgningsdato.
Ankestyrelsen indhentede en udtalelse fra Socialministeriet, som i skrivelse af 27. september 1989, bl.a. anførte følgende:
"Det er departementets opfattelse, at det er det sociale udvalg, der efter lov om social pension, § 57, i første instans træffer afgørelse om, fra hvilket tidspunkt der søges om pension.
Da afgørelsen træffes af det sociale udvalg, kan denne efter departementets opfattelse efter lov om social pension, § 50, stk. 1, påklages til ankenævnet, i Københavns- og Frederiksberg kommuner til Den Sociale Ankestyrelse.
Udstrækningen af revaliderings- og pensionsnævnets kompetence fremgår af lov om social pension, § 59, og der er efter departementets opfattelse ikke heri hjemmel til, at revaliderings- og pensionsnævnet (som 1. instans) kan træffe afgørelse om ansøgningstidspunkt. For en fuldstændigheds skyld bemærkes, at der ikke i bestemmelserne i lov om social pension om klageadgang er henlagt kompetence til revaliderings- og pensionsnævnet.
Departementet har noteret sig Ankestyrelsens erfaring om, at problemet vedrørende ansøgningstidspunktet først erkendes af ansøgeren, når revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse foreligger, således at klage over afgørelse om ansøgningstidspunkt indgår som et naturligt led i klagen til Ankestyrelsen over revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.
Departementet finder på denne baggrund, at der kan ske en tydeliggørelse af, at det sociale udvalgs fastsættelse af ansøgningsdato er en afgørelse, og at oplysning om datoen skal meddeles ansøgeren med oplysning om ankemulighed, herunder ankefrist. Eventuelle tvivlsspørgsmål om ansøgningsdato vil kunne være afklaret, evt. efter påklage til ankenævnet, inden revaliderings- og pensionsnævnet træffer afgørelse om førtidspension. Som led i revaliderings- og pensionsnænvets behandling af førtidspensionssager kunne herudover indgå, at nævnets sekretariat sikrede sig, at det sociale udvalgs afgørelse om ansøgningsdato var blevet meddelt ansøger, og at evt. anke herom var afgjort endeligt, således at dette spørgsmål ikke indgik som et usikkerhedspunkt i nævnets behandling af sagen. "
Lovgrundlag: Lov om social pension, §§ 20, 21, 33, 50, 57 og 59.
Sikringsstyrelsens (Socialstyrelsen) cirkulære af 23. december 1987 om social pension, § 1, stk. 1, og § 1, stk. 5.