Ankestyrelsens principafgørelse O-33-90

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 37, § 40, stk. 2 og § 46

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 21010-89

En 19-årig udeboende mand M afsluttede sin studentereksamen i juni

1989.

M modtog SU indtil 31. juli 1989.

M fik i slutningen af juli 1989 meddelelse om, at han var optaget på universitetet med studiestart 1. september 1989.

M ville på ny modtage SU fra 1. september 1989.

Socialforvaltningen afslog at udbetale kontanthjælp for august måned 1989 med henvisning til, at M var optaget på en uddannelsesinstitution og dermed måtte betragtes som uddannelsessøgende.

Amtsankenævnet tiltrådte socialforvaltningens afgørelse.

Nævnet begrundede sin afgørelse med, at M havde afsluttet sin forberedende uddannelse i juni måned og skulle påbegynde den fortsatte uddannelse den 1. september 1989.

Der var således tale om et fortsat uddannelsesforløb, hvorfor der ikke var indtrådt sådanne ændringer i M's forhold, som var en forudsætning for hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 1, ligesom M ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 429 af 11. juni 1986.

Nævnet anførte videre, at nævnet ikke havde fundet anledning til at vurdere, om der var grundlag for at yde hjælp til et akut foreliggende behov, eventuelt med tilbagebetalingspligt, idet en sådan ulovhjemlet "overlevelseshjælp" måtte forudsætte, at alle andre forsørgelsesmuligheder, herunder private lånemuligheder, var udtømte.

Sagen blev anket af Studenterrådgivningen, der anførte, at der ikke var tale om et fortsat uddannelsesforløb, idet M i juni 1989 afsluttede en ungdomsuddannelse og i august 1989 var arbejdssøgende og uden nogen form for indtægt.

Arbejdsformidlingen oplyste, at M ikke på noget tidspunkt havde været tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse, ifølge hvilken M ansås for at være under uddannelse og således ikke berettiget til kontanthjælp efter bistandslovens § 37, da der ikke forelå sådanne særlige tilfælde, som omtalt i nævnte bekendtgørelse af 11. juni 1986, jf. bistandslovens § 40, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at personer, der efter en afsluttet ungdomsuddannelse (her studentereksamen i juni måned) går direkte videre med en kompetencegivende uddannelse (her en universitetsuddannelse den 1. september) - kun afbrudt af uddannelsesinstitutionernes sommerferieperiode - må betragtes som værende i et fortsat uddannelsesforløb.

Ankestyrelsen anså det imidlertid ikke for udelukket, at der i bistandslovens § 46 var hjemmel til efter en konkret vurdering at yde akut hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i august måned. Det var en forudsætning for ydelse af hjælp efter denne bestemmelse, at låne- og henstandsmulighederne var udtømte.

Eventuel hjælp efter § 46 til en person under uddannelse i den nævnte situation kunne normalt ikke ydes med krav om tilbagebetaling.

Ankestyreslen fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for på nuværende tidspunkt at hjemvise sagen til kommunen til efterfølgende vurdering af behov for akut hjælp i forbindelse med M's ansøgning i august måned.

__________________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20961-89.

En 21-årig mand M blev den 28. juni 1989 arbejdsløs efter et 7 måneders beskæftigelsesarbejde.

Efter at have opbrugt sin løn fik M udbetalt kontanthjælp fra 13. juli til 31. juli 1989.

M oplyste den 31. juli 1989 overfor socialforvaltningen, at han den 28. juli 1989 fik meddelelse om, at han var optaget på universitetet. Studiet begyndte den 1. september 1989.

Socialforvaltningen afslog at udbetale kontanthjælp for august måned 1989, da M måtte betragtes som uddannelsessøgende fra 1. august 1989, selvom uddannelsen først skulle påbegyndes den 1. september 1989.

Amtsankenævnet fandt M berettiget til kontanthjælp til og med den 31. august 1989 under forudsætning af, at han fortsat var tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Nævnet lagde vægt på, at M på grund af arbejdsløshed var omfattet af bistandslovens § 37 og havde modtaget hjælp efter denne bestemmelse indtil 31. juli 1989.

Da der ikke var tale om fortsættelse af et igangværende udannelsesforløb, fandtes den blotte meddelelse om, at M på et senere tidspunkt var optaget på en udannelsesinstitution ikke i sig selv at kunne medføre, at M kunne anses som værende under uddannelse.

Sagen blev anket af socialforvaltningen, der fandt, at M måtte betragtes som uddannelsessøgende fra 1. august 1989.

Socialforvaltningen henviste bl.a. til lov om StatensUddannelsesstøtte, hvorefter støtteåret går fra 1. august - 31. juli.

Arbejdsformidlingen oplyste, at M havde været tilmeldt Arbejdsformidlingen i hele august 1989.

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse, ifølge hvilken M ansås for berettiget til kontanthjælp efter bistandslovens § 37 også for august måned 1989, da han først kunne betragtes som værende under uddannelse ved studiets påbegyndelse den 1. september 1989.

Ankestyrelsen lagde som nævnet vægt på, at M havde været tilmeldt Arbejdsformidlingen også i august måned, og at han i juli måned var overgået til kontanthjælp på grund af en social begivenhed, indtruffet i midten af juli 1989.

Ankestyrelsen var således enig med nævnet i, at den blotte meddelelse om, at M på et senere tidspunkt var optaget på en uddannelsesinstitution, ikke i sig selv kunne medføre, at han ansås for at være under uddannelse før studiets påbegyndelse, her den 1. september.

___________________________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 21041-89.

En 17-årig kvinde K begyndte den 7. august 1989 på en 2-årig HH-uddannelse (en ungdomsuddannelse) i B kommune.

K boede med sin samlever i A kommune.

K søgte den 10. august 1989 om kontanthjælp med virkning fra 12. august 1989, hvor hun fyldte 18 år.

K var først berettiget til støtte fra SU fra 1. november 1989.

Socialforvaltningen bevilgede K akut hjælp i henhold til bistandslovens § 46 i perioden 13. august 1989 - 31. august 1989 med ialt 570 kr. Hjælpen blev ydet med tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Socialforvaltningens afslog at yde yderligere hjælp med henvisning til, at K var uddannelsessøgende og

dermed udelukket fra at modtage kontanthjælp efter bistandsloven.

K flyttede den 1. oktober 1989 fra samleveren og til B kommune.

Amtsankenævnet fandt, at K var at betragte som uddannelsessøgende fra 1. august 1989, og at hun derfor i henhold til bistandslovens § 40, stk. 2, var udelukket fra at oppebære kontanthjælp efter lovens § 37.

K var heller ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Socialministeriets bekendtgørelse af 11. juni 1986.

K var derimod berettiget til hjælp efter bistandslovens § 46 til dækning af akut foreliggende behov, da det var oplyst, at hun var uden midler indtil 1. november 1989.

Sagen blev anket af socialforvaltningen med henblik på en fortolkning af bistandslovens § 46.

Socialforvaltningen fandt ikke, at akut hjælp kunne strække sig over 2½ måned. Hjælpen havde i høj grad karakter af løbende hjælp.

Ankestyrelsen tiltrådte amtsankenævnets afgørelse, ifølge hvilken der ikke kunne udbetales kontanthjælp efter bistandslovens § 37 til K under uddannelsen, da der ikke forelå sådanne særlige tilfælde, som omtalt i nævnte bekendtgørelse af 11. juni 1986, jf. bistandslovens § 40, stk. 2.

Ankestyrelsen tiltrådte endvidere, at der i bistandslovens § 46 var hjemmel til efter en konkret vurdering at yde akut hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, uanset at K var under uddannelse. Det var dog en forudsætning for ydelse af hjælp efter denne bestemmelse, at låne- og henstandsmulighederne var udtømte. Akut hjælp kunne således ikke ydes løbende for en 2-3 måneders periode, men alene efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at K havde haft mulighed for at planlægge sine forhold efter de ændrede SU-regler, som blev vedtaget ved lov nr. 880 af 23. december 1988 og uddybet i bekendtgørelse nr. 178 af 20. marts 1989.

Eventuel hjælp efter § 46 til en person under uddannelse, og i en periode for hvilken der ikke senere kommer SU til udbetaling, kan normalt ikke ydes med krav om tilbagebetaling.

Ankestyrelsen bestemte samtidig, at der ikke skulle ske tilbagebetaling af den kontanthjælp, der var ydet i perioden fra ansøgningen og frem til 1. november 1989, selv om den ikke var ydet i overensstemmelse med de ovenfor anførte retningslinier.

_________________________________________________________________

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 17299-89.

En 17-årig mand M påbegyndte i begyndelsen af august 1989 en EFG- uddannelse.

M fyldte 18 år den 16. august 1989, og han søgte den 24. august 1989 om kontanthjælp.

M boede hjemme. Moderen, der var enlig, var ofte arbejdsløs. Der var yderligere to børn i hjemmet.

M var først berettiget til støtte fra SU fra 1. november 1989.

Socialforvaltningen afslog ansøgningen om hjælp med henvisning til, at M var under uddannelse, hvorfor han ikke var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 37.

Det forhold, at M's moder ikke længere var berettiget til at modtage forskellige ydelser til sønnen (børnebidrag mv.) kunne heller ikke betragtes som en "social begivenhed", der kunne begrunde udmåling af kontanthjælp.

M henviste til, at hans moder ikke længere havde forsørgelsespligt over for ham.

M fandt, at det måtte være en social begivenhed at stå helt uden økonomiske midler i 2½ måned.

Ankestyrelsen tiltrådte socialforvaltningens afgørelse, ifølge hvilken M som uddannelsessøgende ikke var berettiget til kontanthjælp efter bistandslovens § 37, da der ikke forelå sådanne særlige tilfælde, som omtalt i nævnte bekendtgørelse af 11. juni 1986, jf. bistandslovens § 40, stk. 2.

Ankestyrelsen anså det imidlertid ikke for udelukket, at der i bistandslovens ' 46 var hjemmel til efter en konkret vurdering at yde akut hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, uanset at M var hjemmeboende og under uddannelse. Det var samtidig en forudsætning for ydelse af hjælp efter denne bestemmelse, at låne- og henstandsmulighederne var udtømte, og at der var tale om helt nødvendige og dokumenterbare enkeltudgifter. En sådan akut hjælp kunne dog ikke ydes løbende for en 2-3 måneders periode.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at M havde haft mulighed for at planlægge sine forhold efter de ændrede SU-regler, som blev vedtaget ved lov nr. 880 af 23. december 1988 og uddybet i bekendtgørelse nr. 178 af 20. marts 1989.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at M som hjemmeboende ikke havde haft udgifter til fx husleje.

Eventuel hjælp efter § 46 til en person under uddannelse, og i en periode for hvilken der ikke senere kommer SU til udbetaling, kan normalt ikke ydes med krav om tilbagebetaling.

Ankestyrelsen fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for på nuværende tidspunkt at hjemvise sagen til socialforvaltningen til efterfølgende vurdering af behov for akut hjælp i forbindelse med M's ansøgning i august 1989.

______________________________________________________________

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5 - j.nr. 10311-90.

En 30-årig kvinde K studerede på 6. år på universitetet.

K havde hidtil levet af SU samt erhvervsarbejde.

K var berettiget til SU fra 1. august 1989.

K søgte den 6. oktober 1989 socialforvaltningen om kontanthjælp, da SU på grund af forsinkelse endnu ikke var kommet til udbetaling.

K havde i perioden 1. august - 6. oktober haft en lønindtægt på 1.294 kr. K var samlevende og uden børn.

Socialforvaltningen afslog ansøgningen med henvisning til bistandslovens § 40, stk. 2, hvorefter der normalt ikke kunne ydes hjælp til studerende.

K henviste til, at hun uforskyldt befandt sig i en akut økonomisk nødsituation.

Ankestyrelsen tiltrådte socialforvaltningens afgørelse, ifølge hvilken K som uddannelsessøgende ikke var berettiget til kontanthjælp efter bistandslovens § 37, da der ikke forelå sådanne særlige tilfælde, som omtalt i nævnte bekendtgørelse af 11. juni 1986, jf. bistandslovens § 40, stk. 2.

Ankestyrelsen anså det imidlertid ikke for udelukket, at der i bistandslovens ' 46 var hjemmel til efter en konkret vurdering at yde akut hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, uanset at K var under uddannelse, og at behovet for hjælp opstod langt henne i uddannelsesforløbet.

Det var en forudsætning for ydelse af hjælp efter denne bestemmelse, at låne- og henstandsmulighederne var udtømte.

Eventuel hjælp efter bistandslovens § 46 burde i sådanne tilfælde ydes med tilbagebetalingspligt ifølge bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, da der senere ville komme SU til udbetaling for samme periode. Under henvisning hertil var der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i socialforvaltningen.

________________________________________________________

Sagsfremstilling 6:

Sag nr. 6 - j.nr. 20005-90.

En 23-årig hjemmeboende mand M afsluttede den 30. juni 1989 sin uddannelse til civilingeniør.

M modtog støtte fra SU indtil udgangen af juni 1989.

M indmeldte sig den 1. juli 1989 i en arbejdsløshedskasse. Der var en måneds karantæne.

M fik pr. 1. august 1989 arbejde med første lønudbetaling ultimo august 1989.

M søgte om kontanthjælp for juli 1989.

Socialforvaltningen afslog ansøgningen med henvisning til, at der ikke var tale om en social begivenhed.

Amtsankenævnet tiltrådte socialforvaltningens afgørelse under henvisning til, at M i juli måned 1989 var omfattet af de regler, der gælder for SU, og derfor måtte anses for omfattet af bestemmelsen i bistandslovens § 40, stk. 2.

M henviste til, at det af meddelelsen fra SU fremgik, at han pr. 1. juli 1989 ikke var omfattet af uddannelsesstøttens regler.

M mente derfor ikke, at han var omfattet af bistandslovens § 40, stk. 2. Endvidere var han til rådighed for arbejdsmarkedet pr. 1. juli 1989.

Arbejdsformidlingen oplyste, at M ikke havde været tilmeldt arbejdsformidlingen i juli måned 1989.

SU oplyste, at M i 1988 havde søgt SU for perioden 1. august 1988 - 30. juni 1989. M havde, efter de dagældende regler om SU, været berettiget til SU for juli 1989, såfremt han havde søgt herom.

M var ikke berettiget til kontanthjælp efter bistandslovens § 37, allerede fordi han ikke havde udnyttet adgangen til at modtage SU for juli måned 1989 og således ikke havde været afskåret fra at skaffe det fornødne til sit underhold.

Endvidere havde M ikke ved tilmelding til Arbejdsformidlingen eller på anden måde dokumenteret, at han havde udnyttet sine arbejdsmuligheder i juli måned, hvilket ligeledes er en betingelse for at modtage kontanthjælp efter bistandslovens § 37.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse, men med en ændret begrundelse.

Ankestyrelsen anså det dog ikke for udelukket, at der i bistandslovens § 46 var hjemmel til efter en konkret vurdering at yde M akut hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i juli 1989 til trods for de anførte undladelser. Det var en forudsætning for ydelse af hjælp efter denne bestemmelse, at låne- og henstandsmulighederne var udtømte.

Eventuel hjælp, der var ydet efter bistandslovens § 46, burde i sådanne tilfælde ydes med tilbagebetalingspligt ifølge bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, da situationen på grund af uudnyttet SU-støtte og manglende tilmelding til Arbejdsformidlingen mv. kunne ligestilles med uforsvarlig økonomi.

Under hensyn til den således eksisterende tilbagebetalingspligt for eventuel ydet hjælp var der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen.