Ankestyrelsens principafgørelse O-32-90

1990

Resume:

Ifølge Ankestyrelsens praksis tilkendes der normalt ikke støtte til køb af bil til svært handicappet barn, før barnet er ca. 3 år gammelt, idet et svært handicappet barn før denne alder ikke skønnes væsentligt vanskeligere at transportere end andre børn på samme alder.

Det er imidlertid ikke helt udelukket, at der ydes støtte til køb af bil til befordring af svært handicappet barn under 3 år.

I bedømmelsen indgår barnets funktionsevne og muligheden for at transportere barnet i offentlige transportmidler.

Ankestyrelsen har i 2 sager tilkendt støtte til køb af bil til 2 svært handicappede børn på henholdsvis 2½ og 2 år.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 30320-89.

T var svært psykisk og motorisk handicappet. T havde en tvillingsøster, der var lettere handicappet.

T, der nu var 2½ år, havde ikke nogen gangfunktion og havde daglige epilepsianfald.

T og tvillingsøsteren skulle dagligt transporteres til behandlingsbørnehave ca. 20 km fra forældrenes bopæl.

Der var endvidere behov for bil til transport til undersøgelser og behandlinger på sygehus ca. 35 km fra forældrenes bopæl, og til møder og forskellige fritidsaktiviteter.

Forældrene kunne ikke bruge offentlige transportmidler, da der skulle medbringes store og tunge hjælpemidler, og fordi T var skrigende og undertiden fik kramper med opkastning.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke T berettiget til støtte til bil.

Nævnet lagde vægt på T's alder, idet der efter nævnets praksis sædvanligvis ikke ydes støtte til børn under 3 år.

Sagen blev anket af T's forældre, der bl.a. henviste til det store transportbehov til indlæggelser og undersøgelser samt til, at de hjælpemidler, der måtte medbringes selv under korte ophold (skalstol og polstret hvilestol), var meget tunge, hvilket udelukkede offentlig transport.

På baggrund af oplysningerne om T's helbredstilstand og familiens øvrige forhold skønnedes forældrene berettiget til støtte til køb af bil, uanset at T kun var 2½ år.

Der blev særligt lagt vægt på, at forældrene havde et barn mere på samme alder, som var lettere handicappet.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 30349-89.

B var svært psykomotorisk handicappet på grund af hjerneskade og led desuden af epilepsi. B's transportbehov var kørsel til og fra aflastningsfamilien, hvor B var 4 timer daglig. Desuden var der behov for transport mellem hjem og behandling, kontrol og indlæggelse, herunder på Rigshospitalet. Kørslen til og fra Rigshospitalet blev for tiden klaret som solotransport via amtets kørselskontor. Endvidere var der behov for kørsel til og fra Refsnæsskolen, som B frekventerede på grund af synsnedsættelse.

Herudover var der behov for kørsel til almindelige trivselsformål såsom familiebesøg og lignende.

Ansøgningen om støtte til køb af bil var begrundet med, at transporten ikke kunne klares ved hjælp af offentlige transportmidler, og at B var isoleret til boligen, såfremt familien ikke fik bil. Hertil kom at B ifølge oplysninger fra forældrene krævede megen varme og ikke kunne tåle fugtigt vejr. Der skulle desuden medbringes specielle hjælpemidler, bl.a. en skalstol, som alene vejede 20 kg.

Revaliderings- og pensionsnævnet afslog ansøgningen om støtte til køb af bil.

Nævnet vurderede, at behovet for transport af B - på grund af B's alder - endnu ikke var af et sådant omfang, at befordring alene kunne ske ved benyttelse af egen bil.

Nævnet lagde vægt på, at B's forældre i befordringsmæssig henseende ikke skønnedes at være anderledes stillet end andre familier med børn i tilsvarende alder.

Nævnet forudsatte herved, at støtte til den nødvendige befordring til og fra sygebehandling fortsat blev ydet af det offentlige.

Sagen blev anket af forældrene, der bl.a. anførte, at de var anderledes stillet end andre forældre, idet B altid skulle bæres og løftes, og at han ikke kunne hjælpe til med noget som helst.

Han var efterhånden også blevet tung at løfte, og andre børn går normalt selv, når de er på B's alder. Hertil kom, at forældrene altid skulle medbringe B's hjælpemidler. Forældrene anførte videre, at der var store udgifter for det offentlige ved transport til Rigshospitalet mv., og at der også var opstået problemer i forbindelse med transporten til dagpleje, idet dagplejen ikke fremover ville have mulighed for at hente og bringe B.

Betingelserne for at yde støtte til køb af bil til B's transportbehov var opfyldt, jf. socialministeriets bekendtgørelse af 11. december 1986 § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.06.1990

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 2 § 1 § 58

Journalnummer

30320-8930349-89