Ankestyrelsens principafgørelse O-45-90

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 1 og § 48

Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 29

Spædbarnet B led af en medfødt, svær hjertelidelse.

Moderen M fik efter endt barselorlov bevilget tabt arbejdsfortjeneste i henhold til bistandslovens § 48.

Kommunalbestyrelsen bevilgede endvidere aflastning i et vist antal timer ugentlig, samt transportudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til faderen F i forbindelse med ambulant kontrol, hvor det var nødvendigt, at begge forældre deltog.

B skulle opereres for hjertefejlen i november 1989 på et hospital i London. Opholdet forventedes at vare ca. 1 måned.

Den lægelige sagkundskab anbefalede, at begge forældre ledsagede B under opholdet i London. Det anførtes bl.a., at det erfaringsmæssig var vanskeligt at gennemføre en kompliceret behandling som den omtalte såfremt kun den ene af forældrene var til stede. Såfremt kun den en af forældrene var til stede under operationsforløbet, var det ligeledes vanskeligt at klare den nødvendige omsorg for barnet i efterforløbe M fik dækket alle ledsageudgifter gennem staten og amtet, og der var en sygeplejerske med som ledsager. F søgte om dækning af bl.a. tabt arbejdsfortjeneste i 23 arbejdsdage.

Kommunalbestyrelsen afslog at yde hjælp efter bistandslovens § 48 med den begrundelse, at udgiften ikke kunne anses for en nødvendig merudgift.

Kommunalbestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at M blev fuldt kompenseret for de udgifter, hun havde, da amtskommunen og staten betalte behandlingen af barnet samt M's udgifter i forbindelse med ledsagelsen.

Amtsankenævnet pålagde kommunalbestyrelsen at yde hjælp efter bistandslovens § 48 til F's udgifter til tabt arbejdsfortjeneste, opholds- og rejseudgifter i forbindelse med B's hjerteoperation i London.

Nævnet fandt på grundlag af de lægelige oplysninger, at udgiften var nødvendig af hensyn til pasning og pleje af B under behandlingsforløbet.

Afgørelsen blev anket af kommunalbestyrelsen, som bl.a. anførte, at der måtte foretages en afvejning mellem behovet for, at begge forældre var til stede og rimeligheden i, at de hermed forbundne udgifter blev dækket, når hensås til, at behandlingen blev foretaget i udlandet.

I dette tilfælde skulle der efter kommunens opfattelse ikke tages stilling til alvorlige behandlingsforslag eller gives orientering, da forældrene i forvejen var orienteret om og havde accepteret risiko ved den omhandlede behandling.

Ankestyrelsen antog sagen til principiel behandling sammen med sag nr. 1 med henblik på spørgsmålet om dækning af tabt arbejdsfortjeneste. efter bistandslovens § 48 til F.

Ankestyrelsen var enig med amtsankenævnet i, at udgifterne til F's tab af arbejdsfortjeneste, opholds- og rejseudgifter måtte anses for nødvendige merudgifter ved barnets forsørgelse, hvortil der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 48.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der var tale om en alvorlig medfødt hjertelidelse hos B og om et kompliceret behandlingsforløb i forbindelse med operation, som gjorde det nødvendigt, at begge forældre var til stede.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.