Ankestyrelsen tiltrådte social- og sundhedsudvalgets afgørelse, hvorefter M's arbejdsforhold var bragt til ophør med udgangen af april 1989, idet Ankestyrelsen ikke fandt grundlag for at tilsidesætte den til grund for udvalgets afgørelse liggende vurdering.
Ankestyrelsen lagde vægt på oplysningerne om M's arbejdspræstation og funktion i virksomheden og at beslutningen om arbejdsophør var meddelt M med et passende varsel, samt at der var givet tilbud om deltagelse i passende pensionistaktiviteter.
Med henvisning til amtskommunens generelle retningslinier bemærkede Ankestyrelsen, at der ikke ville kunne fastsættes en generel 50 % grænse for resterhvervsevnen som betingelse for at kunne opretholde beskyttet beskæftigelse, men at spørgsmålet om en klients forbliven i beskyttet beskæftigelse måtte afgøres ud fra en konkret vurdering af pågældendes arbejdspræstation og funktions- og tilpasningsevne i den beskyttede beskæftigelse, og at der blev tilbudt klienten anden passende aktivitet.
Sagsfremstilling 2:
Sag 2 - J.nr. 14421-89.
M, som var 57 år og modtog mellemste førtidspension, havde siden 1985 haft beskæftigelse på beskyttet værksted, hvor han udførte montagearbejde. Han arbejdede 20 timer ugentlig.
Ved en statusgennemgang i oktober 1988 vurderede revalideringsvirksomheden M's arbejdsevne til at være så minimal, at han ikke opfyldte forudsætningerne for beskyttet beskæftigelse, men at han måtte benytte kommunens aktivitets- og omsorgstilbud for pensionister.
Amtskommunen havde i en orienteringsskrivelse af 18. februar 1988 fastsat ændrede retningslinier for revalideringsindsatsen i kommunen.
Ifølge disse retningslinier forudsattes i almindelighed en resterhvervsevne på 50 % for at kunne opnå beskyttet beskæftigelse.
M's arbejdsforhold på det beskyttede værksted blev bragt til ophør med udgangen af april 1989.
Amtskommunens social- og sundhedsudvalg tiltrådte revalideringsvirksomhedens afgørelse.
Afgørelsen blev anket af M.
