Ankestyrelsen fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte A amtskommunes beslutning om hjemtagelse af K.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at K ved overflytningen til institutionen i A amtskommune havde fået et institutionstilbud, der svarede til hendes handicap, og at K flyttede til en institution, der var oprettet og drevet efter de samme regler som den fraflyttede institution, og idet K ikke havde haft særlig tilknytning til B amt.
Social- og sundhedsudvalget i A eller B amtskommune burde dog på et tidligere tidspunkt end sket have inddraget K's pårørende i overvejelserne om flytning med henblik på, at der herigennem kunne være skabt forståelse og accept af den påtænkte flytning.
Ankestyrelsen havde på baggrund af en udtalelse fra Familieretsdirektoratet om værgebeskikkelse overvejet, om der forinden social- og sundhedsforvaltningen traf beslutning om hjemtagelse, burde have været rejst sag om personlig umyndiggørelse og værgebeskikkelse for K, og om manglende iagttagelse heraf burde føre til, at den trufne beslutning om hjemtagelse ansås for ugyldig.
Ankestyrelsen fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte beslutningen om hjemtagelse af formelle grunde.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der efter hidtidig praksis før og efter særforsorgens udlægning til amtskommunerne pr. 1. januar 1980 - ikke var sket personlig umyndiggørelse og værgebeskikkelse i tilfælde, hvor nære pårørende havde været i stand til at varetage den voksne psykisk handicappedes interesser i forbindelse med ophold i døgninstitution.