K, født i 1924, var i årene 1969-1986 på en radiumstation. I perioden 1972-1984 arbejdede hun som natsygeplejerske. Det indgik i arbejdet at fjerne radiumholdigt materiale hos patienter med visse gynækologiske kræftsygdomme.
Ifølge persondosimetri-opgørelser havde K akkumuleret stråledoser, der svarede til henholdsvis 10% og 20% af den af IRCP (International Commission on Radiological Protection) og Sundhedsstyrelsen fastsatte tilladte dosis for personale erhvervsmæssigt beskæftiget med ioniserende stråling.
Der var ingen oplysninger om andre mulige udsættelser eller om eventuel familiær forekomst af sygdommen.
I 1986 fik K stillet diagnosen kræft (myelomatose), og i 1988 afgik hun ved døden som følge heraf.
Arbejdsskadestyrelsen afviste at anerkende lidelsen som erhvervssygdom. Der henvistes til, at der ikke var lægelige holdepunkter for, at dødsårsagen kunne henføres til K's tidligere arbejde som sygeplejerske.
Afgørelsen blev indanket af K's fagforening på vegne af ægtefællen, som gjorde gældende, at det måtte antages, at selv meget små strålingsdoser ville kunne føre til en kræftsygdom. Ankestyrelsen indhentede en udtalelse fra Cancerregistret, som i sin udtalelse af 5. april 1990 konkluderede, at der på basis af eksponeringens størrelse og eksisterende undersøgelser var meget lille sandsynlighed for en sammenhæng mellem K's kræftsygdom og den erhvervsmæssige eksponering for ioniserende stråling.
Lovgrundlag: Arbejdsskadeforsikringslovens § 10. Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 1989 om fortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om arbejdsskadeforsikring, § 2, gruppe E, punkt 1.
