Resume:
Der kunne ikke foretages fradrag i tabt arbejdsfortjeneste for “sparet” udgift til normal daginstitutionsbetaling, da ansøgerens børn på grund af deres vidtgående handicap vederlagsfrit havde halvdagsplads i henholdsvis almindelig og særlig daginstitution. Der var derfor ingen reel besparelse vedrørende børnepasning ved, at moderen fik erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48.
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi
Kassationsdato:
28-05-2009
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 48, stk. 1
Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 31
Sagen drejede sig om en familie med 2 vidtgående handicappede børn, hvoraf det ene var multihandicappet. Børnene havde efter tilskyndelse fra kommunen vederlagsfrit halvdagsplads i henholdsvis almindelig og særlig daginstitution af behandlingsmæssige grunde.
Ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste til moderen fratrak kommunen et beløb svarende til betaling for 2 halvdagspladser i daginstitution.
Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med henvisning til, at merudgifterne skulle opgøres i forhold til udgifter for forældre til ikke-handicappede børn. Nævnet henviste til SM O-20-1980.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på præcisering af retstilstanden omkring dette spørgsmål under hensyn til de senere afgørelser, der er offentliggjort i SM O-16-1986 og O-25-1987.
Der skulle ikke ved beregningen af kompensationsbeløbet efter bistandslovens § 48, stk. 1, fradrages et beløb svarende til udgiften til normal dagpasning.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at pasning af de handicappede børn kunne ske uden udgift for forældrene. Reelt var der således ikke tale om en besparelse.
Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.
Dato for underskrift
15.10.1991
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 48 § 48
Journalnummer
20142-91