Ankestyrelsens principafgørelse D-6-91

1991

Resume:

Ret til dagpenge fra kommunen, da en periode som selvstændig kunne medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet som lønmodtager, og kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden herefter var opfyldt.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at pågældende var overgået direkte fra selvstændig erhvervsdrivende til lønmodtagerbeskæftigelse.

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

14-06-2009

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 4, stk. 1, nr. 1

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde krav på dagpenge, da pågældende ikke opfyldte beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1, da pågældende ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet i 13 uger inden sygdommens indtræden, den 7. juli 1990.

Lønmodtageren oplyser i sin klage, at han indtil 18. juni 1990 har været beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende, men at virksomheden nu er afviklet. Han tog ansættelsen som lønmodtager på fuld tid den 18. juni 1990.

Lønmodtageren har i perioden som selvstændig været forsikret, og har som sådan sidst fået udbetalt dagpenge for en sygeperiode fra den 2. marts 1990 til den 23. april 1990.

Dagpengeudvalget har på sit møde den 7. december 1990 truffet den afgørelse, at kommunen har pligt til at udbetale dagpenge i forbindelse med det omhandlede sygefravær fra den 7. juli 1990, idet lønmodtageren, når der henses til den tidligere beskæftigelse som selvstændig, på dette tidspunkt havde været tilknyttet arbejdsmarkedet i 13 uger før sygdommens indtræden, jf. dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Udvalget har ved afgørelsen lagt vægt på, at pågældende er overgået direkte fra selvstændig erhvervsdrivende til lønmodtagerbeskæftigelse.

Dagpengeudvalget ændrer således med den ovenfor angivne begrundelse kommunens afgørelse.

Dato for underskrift

15.02.1991

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 4

Journalnummer

272-8790