Ankestyrelsens principafgørelse D-23-91

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 22, stk. 1, nr. 1 og § 22, stk. 1, nr. 2

Kommunen traf afgørelse om afslag på forlængelse af dagpengeperioden i henhold til dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1 og 2.

Lønmodtageren blev sygemeldt den 16. januar 1989 og indlagt på hospital. Varighedsbegrænsningen indtrådte den 30. september 1990.

Lønmodtageren har i sygdomsperioden gået til psykolog, og efter udtalelse fra psykologen af 2. august 1990 skal hun fortsætte terapien sandsynligvis 1 år endnu.

Efter psykologens udsagn er lønmodtageren endnu for sårbar med hensyn til overvejelser omkring fremtidig jobplacering.

Man har i kommunen overvejet et højskoleophold, men dette er foreløbigt opgivet, da lønmodtageren først og fremmest har brug for ro og stabilitet.

Af de lægelige oplysninger fremgår, at det ikke synes sandsynligt, at lønmodtageren vil blive arbejdsdygtig indenfor kortere tid.

Der er endnu ikke taget stilling til eventuelle revalideringsmæssige foranstaltninger.

Dagpengeudvalget har på sit møde den 25. januar 1991 truffet den afgørelse, at dagpengeperioden ikke kan forlænges, idet det ikke kan anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, og da lønmodtageren ikke kan antages at ville blive arbejdsdygtig indenfor 26 uger, jf. § 22, stk. 1, nr. 1 samt Socialministeriets bekendtgørelse af 5. marts 1990 § 48, stk. 1, nr. 2.

Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.