Kommunen traf afgørelse om, at der ikke skulle ske yderligere forlængelse af dagpengeperioden for en lønmodtager, der havde været sygemeldt fra den 30. maj 1989.
Lønmodtageren var udsat for en arbejdsulykke den 29. maj 1989, hvorunder hun fik beskadiget sin ene hånd i en maskine.
I januar 1990 anbefalede pågældendes læge, at der blev iværksat omskoling, og den 25. juni 1990 traf kommunen beslutning om, at pågældende var omfattet af personkredsen i bistandslovens § 42 (nu § 43). Lønmodtageren gennemførte herefter, samtidig med at hun fortsat modtog behandling for lidelsen i hånden, skolegang i fagene dansk og matematik på 9. klassetrin i skoleåret 1990/91.
Kommunen forlængede dagpengeperioden den 26. september 1990 med 4 måneder, den 25. januar 1991 med 3 måneder og den 23. april 1991 med yderligere 2 måneder, under henvisning til, at det var overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.
I sommeren 1991 tilmeldte pågældende sig fagene dansk, matematik og samfundsfag på 10. klassetrin og psykologi på HF samt ordblindeundervisning for skoleåret 1991/92. Det var planen, at hun skulle følge denne undervisning som forrevalidering, da hun efter kommunens vurdering endnu ikke var revalideringsmæssigt afklaret, hvorfor hun ikke skønnedes berettiget til bruttorevalideringsydelse.
Ved udløbet af dagpengeperioden den 30. juni 1991 traf kommunen afgørelse om ikke at forlænge dagpengeperioden yderligere, da kommunen fandt, at den tid, hvormed dagpengeperioden allerede var forlænget, var rimelig tid til afklaring af revalideringsmulighederne samt til udformning af en realistisk revalideringsplan.
